Tjekken Otto Dov Kulka blev som barn sendt til Theresienstadt og derfra til Auschwitz. Som en af de få overlevende har han brugt det meste af sit liv på at studere nazismen og holocaust. Kulka, der er historiker, er trods sin baggrund professionel og nuanceret.

Nu han skrevet bogen "Landskaber fra Dødens metropol", som er "refleksioner hos et menneske sidst i 50’erne og 60’erne, som i tankerne vender og drejer de brudstykker af erindring og fantasi, der er tilbage af den verden, som det undrende 10-11 årige barn, som jeg var dengang, levede i", skriver forfatteren.

Kulkas historie starter med, at han i 1978 spontant flyver til Krakow i Polen og derfra i taxa kører til den tidligere kz-lejr Auschwitz, hvor skiltet Arbeit macht frei fortsat hænger over porten, som hans far og han gik ud af i januar 1945, da Den Røde Hær befriede dem.

Senere besøger han kz-lejren Stutthof, hvor hans mor døde under dødsmarchen.

Midt i 1990’erne begyndte han at indtale de erindringsglimt, billeder og tanker, der blev ved med at forfølge ham. Resultatet er denne bog, som forener det personlige og det historiske i et forsøg på at forstå sin egen fortid. Et forsøg på at forstå det uforståelige.

Han sad som ti-årig i en såkaldt familielejr. En lejr hvor forældre og børn i gennemgangslejren Theresienstadt havde en særstatus, da den blev brugt til fremvisning i propagandaens tjeneste, inden tvangsarbejdet for de arbejdsduelige eller gaskamrene for resten blev aktuelt. Kulka kan fortælle om hvordan Røde Kors besøgte lejren for at sikre sig, at de indsatte modtog de pakker, som pårørende havde sendt, og de havde det ok. Da Røde Kors folkene kørte, blev fangerne sendt i gaskamre.

Hans hukommelse fejler ikke noget og det er grusom læsning. Trods dette husker han også opholdet som præget af sammenhold og troen på livet. Deltagerne spillede teater og udøvede musik. Således lærte Kulka både at synge Beethoven og Schiller. Mellem sanglektionerne mødte drengen den unge læge - og krigsforbryder - Mengele

Da Den Røde Hær kom, lå Kulka på sygehuset og overlevede de sidste dages massakre, hvorefter han og faderen kunne gå ud under Arbeit macht frei-skiltet som frie.

Bogen er hvad en britisk historiker rammende kalder "rørende, poetisk og yderst vigtigt; denne dybt bevægende beretning beskriver koncentrationslejrens rædsler med al tydelighed. Et af de mest betydningsfulde vidnesbyrd om umenneskelighed".

Bogen er gennemillustreret med fotografier og tegninger der på bedste vis rammer fortællingen ind.

En af de bedste og mest gribende bøger undertegnede har læst om Auschwitz.