20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Da Labour var folkelig

Da Labour var folkelig

Ken Loachs nye dokumentarfilm "The Spirit of ’45" handler om efterkrigstidens Storbritannien og især ånden i den perioden, hvor Clement Atlee var leder af Labour-regeringen.

Gennem interviews med politikere og "almindelige" briter afdækker Ken Loach i sin dokumentarfilm "The Spirit of 45", hvordan det britiske Labour-parti efter Anden Verdenskrig skabte et velfærdssamfund under Clement Atlees ledelse.
Gennem interviews med politikere og "almindelige" briter afdækker Ken Loach i sin dokumentarfilm "The Spirit of 45", hvordan det britiske Labour-parti efter Anden Verdenskrig skabte et velfærdssamfund under Clement Atlees ledelse.

Ken Loach har lavet en flot og spændende dokumentarfilm "The Spirit of 45". Det er en vedkommende historie-formidling, som enhver bør unde sig at få set. Den handler om efterkrigstidens Storbritannien og især ånden i den perioden, hvor Clement Atlee i de første efterkrigsår var leder af Labour-regeringen.

Labour havde i 1945 slået den karismatiske, men dybt konservative Winston Churchill, og repræsenterede en på mange måder unik og enestående periode i nyere britisk historie.

Uanset graden af rødt var der tale om realisering af Labours program med opbygning af en velfærdsstat. Den var baseret på nationalisering af kulminer, stålindustri, jernbane, el- og gasværker samt et sundhedsvæsen og opførelse af almennyttige boliger.

Ken Loach dokumenterer perioden gennem flot anvendelse og sublim sammenklipning af sort-hvide dokumentar-optagelser, nyheds-ugerevyer og samtidige filmklip. Siden sætter han dem i kontrast til 1980'ernes Thatcher-politik, der gennem privatiseringer afgørende lægger velfærdsstaten og ånden fra ’45 i graven.

1945 var omvæltningernes år, hvor krigssammenholdet og fællesskabsfølelsen - skabt under blitzen mod London – omsættes i en basal solidaritet. Den er grundlaget for det nogen - blandt andet Atlee - ikke står tilbage for at kalde ”socialisme”.

Uanset graden af rødt var der tale om realisering af Labours program med opbygning af en velfærdsstat. Den var baseret på nationalisering af kulminer, stålindustri, jernbane, el- og gasværker samt et sundhedsvæsen og opførelse af almennyttige boliger - de såkaldte New Towns.

Ånden fra ’45 var et opgør med mellemkrigstidens massearbejdsløshed i Storbritannien og de store forskelle mellem rig og fattig, som mange vil huske fra tv-serien "Upstairs and Downstairs".

”Almindelige” mennesker: sygeplejersker, minearbejdere og jernbanearbejdere, beretter gennem interviews – fortsat i sort/hvide optagelser – stolt og enkelt om, hvordan staten tilvejebragte jobs og gode, sunde boliger. Filmen er garneret med interviews med historikere og økonomer, der let forståeligt klargør både begreber som keynesianisme, refom/reformisme, velfærdsstat og solidaritet.

"The Spirit of 45" er oplagt at bruge i undervisningssammenhæng og til en sammenligning af Storbritannien og Danmark. På samme tidspunkt formulerede den socialdemokratiske arbejderbevægelse i Danmark sit omfattende velfærdsprogram "Danmark for Folket", der i vidt omfang blev virkeliggjort fra midten af 1950'erne indtil 1970'erne.

Men der er afgørende forskelle: Socialdemokratiets rolle i Danmark er klart forskellig fra Labours totale dominans og fraværet af et kommunistparti på den engelske venstrefløj. Og i Danmark mistede ånden fra befrielsessommeren 1945 hurtigere pusten. Baggrundsstof og nyttig tidslinie som hjælp i undervisning – og måske også for yngre biografgængere - kan findes på www.thespiritof45.org.

03. dec. 2013 - 08:30   03. dec. 2013 - 08:45

Dokumentarfilm

Tue Magnussen
Anmelder
6

The Spirit of 45. Dokumentarfilm Instruktør: Ken Loach. 94 minutter. Distribution: Øst for Paradis.