15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De fem farverige agenter

De fem farverige agenter

"Dobbeltspil" er fortællingen om fem agenter, der med mod og fantasi, forræderi og grådighed førte Hitler bag lyset op til de allieredes landgang i Normandiet.

D-dag var som bekendt et af vendepunkterne under Anden Verdenskrig. Med landgangen i Normandiet i 1944 bed de allierede tropper sig fast i det europæiske fastland og gjorde klar til den endelige sejr over fascismen.

Sejren, der ventede forude, var ikke vundet ved kanoner og bomber alene. I ugerne op til invasionen startede de allierede en vildledningskampagne, der skulle føre tyskernes opmærksomhed væk fra Normandiet og i stedet fokusere på Pas de Calais.

Vildledningen lykkedes grundet især fem agenter, den fallerede spanske hønsefarmer Juan med kodenavnet Garbo, som opdigtede 24 underagenter, hvis meddelelser til Abwehr var afskrifter fra diverse opslagsværker, den egoistiske og teatralske polske officer Roman, den letlevende peruansk kvinde Elvira, som var diplomatdatter, den serbiske playboy Dusko med et afslappet forhold til sandheden samt den franske journalist og kunstmaler Lily. Alle fem lod det tyske Abwehr tro, det havde hvervet dem, mens de reelt arbejdede for den britiske efterretningstjeneste MI5, som lod dem misinformere tyskerne.

"Dobbeltspil" er baseret på nyligt frigivne dokumenter og er fortællingen om disse fem, der med mod og fantasi, forræderi og grådighed førte Hitler bag lyset og de allierede mod sejren.

Hvorfor MI5 turde satse på disse fem farverige, men usikre personager, og hvorfor Abwehr så nemt lod sig narre, besvarer bogen ikke, om end den byder på det.

Macintyre mener at Abwehrs topfolk var anti-nazistiske og led af interne magtkampe samt det var lammet efter det mislykkede attentat på Hitler i juni 1944. En noget tvivlsom teori efter denne anmelders mening. Kun en gang var de fem ved at blive afsløret og det grundet spionen Anthony Blundt, der arbejdede sammen med blandt andre mesterspionen Philby.

Forfatteren er engelsk historiker, ansat ved The Times og har skrevet flere bestseller om spionage og kontraspionage under Anden Verdenskrig.

Denne anmelder vil anbefale læserne at spise brød til Macintyres udlægning af historien og i stedet bare nyde den som en thriller og fremragende topunderholdning med udgangspunkt i et historisk drama samt nyde det vidunderlige persongalleri.

03. dec. 2013 - 08:21   03. dec. 2013 - 08:30

Bøger

Bjarne Nielsen
Anmelder
4

Ben Macintyre: Dobbeltspil – spionerne bag D-dag. 496 sider illustreret. 300 kroner. Lindhardt og Ringhof.