At gå på pension kan for nogle være lidt af et problem. Man mister måske sit daglige netværk med arbejdskammeraterne, og man ved måske ikke rigtigt, hvad man skal lave, fordi netop arbejde har taget ens tid.
Smil, grin, træning, holdgejst, hæklede blomster og måske en lille samling flotte svenske gentlemen?
Men man kan også blive aktiv på en ny måde og måske få en ny omgangskreds og et liv fyldt af glæde og begejstring.
"Optimisterne" er en ny norsk halvdokumentarfilm af instruktør og filmfotograf Gunhild Westagn Magnor. Hun fortæller om, hvordan en række ældre damer mellem 66 og 98 år forvalter deres tid. De spiller volleyball i den lille by Hamar og har desuden et fællesskab på en lang række andre områder, skiture, danseaftener og selskabeligt samvær.
Selvom holdet har trænet en gang om ugen i 40 år, er der ikke blevet spillet en eneste kamp i de sidste 30. Nu har de endelig besluttet sig for at lave om på det, og så er spørgsmålet bare mod hvem de skal spille?
Måske kan de finde et hold flotte fyre i nabobyen Brumunddal? Eller måske skal de hele vejen til Sverige for at finde et værdigt modstanderhold?
Ensomhed og længsel
Goro på 98 år er dronningen på holdet. Med viljestyrke, livsglæde og lilla Converse-sko udgør hun kernen af holdets livsfilosofi. Men den høje alder udfordrer også Goro. Ensomhed og længsel banker ofte på hendes dør, og når det sker, kæmper hun for at komme igennem alle udfordringer og sætte sig selv nye mål.
Filmen følger hende og holdet i deres dagligdag og på banen, lige fra de beslutter sig for at spille en sidste kamp, gør deres forberedelser og indtil kampen endelig finder sted. Snart er strategien klar: Smil, grin, træning, holdgejst, hæklede blomster og måske en lille samling flotte svenske gentlemen?
Bold- eller boligaktivist
Hele filmen er præget af en ukuelig optimisme og viser, at alderdommen kan være berigende og oplevelsesrig, hvis man er i stand til at bevæge sig, og hjernen stadig er klart tænkende. Derfor bør ældre, såvel som de der skal på pension om nogle år, se denne film.
Det behøver ikke kun at være i en eller anden sportsgren, man er aktiv. Det kan også være i politisk sammenhæng.
Da slumstormerne i 70’erne og begyndelsen af 80’erne var aktive på Nørrebro, var en af de aktive den 90-årige Laurine, som var Danmarks ældste boligaktivist. Hende havde politiet det lidt svært med, fordi de ikke rigtig kunne tæske løs på hende, som de gjorde på de unge slumstormere.