At Tordenskjold var en stor søhelt, er der ingen tvivl om. Han kunne narre fjenden i sådan en grad, at mange fandt det nærmest dumdristigt. Tordenskjold var da også lige ved at komme for en krigsret, fordi man mente, at han havde givet fjenden interne informationer om skibe og soldater.
Så noget rigtigt billede af Tordenskjold giver filmen ikke, og det er en skam.
Frygten for et kedeligt liv
Manuskriptforfatteren, Erlend Loe, er selv nordmand og kommer fra samme by som Tordenskjold, nemlig Trondheim, skriver om sin intention med filmen, "Tordenskjold og Kold":
Vi har alle vore problemer, og kernen i disse overordnede problemer var næppe så anderledes for dem, der levede i 1720, end for os, der lever i dag. Så jeg ville skrive en historie om den tomhed, som Tordenskjold føler, efter krigen er forbi, om hvordan berømmelsen påvirker hans psyke og om frygten, han har følt for at skulle leve et fredeligt, men begivenhedsløst liv.
Instruktøren, Henrik Ruben Genz, har lavet denne noget mærkelige historie om Tordenskjold, som efter fredsslutningen af Den Store Nordiske Krig (1709-20), føler sig rastløs og kun venter på at kunne komme i krig igen.
Som en anden rockstjerne
Som en anden rockstjerne fortæller Tordenskjold dramatisk om sine bedrifter, mens han nedlægger den ene borgerlige frue efter den anden. Tordenskjold er en levemand, og hans kammertjener Christian Kold følger ham i tykt og tyndt.
Men det er også blevet tid for Tordenskjold at finde sig en kone, og helst en kone med en mindre formue.
Sådan en finder han i England, og de to aftaler at skulle mødes i Hannover i Tyskland. Så Tordenskjold og Kold begiver sig afsted fra København i en gammel muggen hestekaret.
Undervejs får Tordenskjold mulighed for at optræde på diverse herregårde og slotte for borgerskabet med en one-mans forestilling om sine drabelige søslag og alle sine bedrifter. Han drikker bravt og horer med stort set alle de kvinder, der beundrende har lyttet til hans bedrifter.
På grund af Tordenskjolds vilde eskapader både på scenen, ved de efterfølgende drukfester og i diverse senge, skaffer han sig fjender på halsen. Hvis man dengang fornærmede en ligestillet, så skulle sagen afgøres ved en duel. Den kunne så afgøres enten med pistol eller kårde.
Dør i druk og duel
Det bliver så Tordenskjolds skæbne. Mere eller mindre beruset kan han ikke klare en svensk oberst, og han dør kun 30 år gammel.
Filmen vil sikkert interessere mange, og det moderne sprogbrug som fuck-up og "mad og tørst – fisse først" vil sikkert skabe morskab, især hos den yngre generation.
Men der mangler ligesom et mere nuanceret billede af Tordenskjold, og måske har økonomien ikke været til at gengive nogle af de store søslag. Så noget rigtigt billede af Tordenskjold giver filmen ikke, og det er en skam.