Thorkild Hansen var en af sin tids mest populære og sælgende forfattere, der modtog både De Gyldne laurbær og Nordisk Råds Litteraturpris. Populariteten steg og steg, men da han i 1978 fik udgivet sit bestseller værk om Processen mod Knut Hamsun, begyndte kritikken at regne ned over Hansen.

Hvem var Thorkild Hansen og hvad er sandheden bag hans selviscenesættelse? De to centrale spørgsmål søger en ny bog om Thorkild Hansen at besvare.

Den unge Hansen

Han er født i 1927, i Hellerup. Faderen var arkitekt og moderen passede hjemmet og de tre drenge. Opvæksten foregik i familiens nye hus i Virum. Han blev student i 1945, hvorefter han begyndte at læse dansk og fransk på Københavns universitet. Han debuterede som forfatter som 20-årig, inden han rejste til Paris og skrev artikler hjem til Ekstra Bladet.

Den ambitiøse Hansen var hurtigt begejstret for den tyske filosof Nietzsche og dennes begejstring for overmennesket og skæbnen. Han faldt også for den franske forfatter André Gide, der "aldrig har beskæftiget sig med andet end gennem sine bøger at forklare sig selv" - noget man kan se hos den selviscenesættende og egocentristiske Hansen i hans værker.

Han var hovedpersonen i sit eget livs roman, og yndede at fremstå som en Hemingway-type, hvilket gav ham en vis modstand i de litterære cirkler. "Der er ikke det sted, den institution organisation, organisation, kreds af mennesker, hvor jeg ikke står uden for", skrev han senere i skyggen af janteloven. Hans stærke side var som journalist og historieskriver.

I 1952 startede han på en ti års ansættelse på Information som litteraturanmelder. I 1960 deltager han på P. V. Globs arkæologiske ekspeditionstur til Failaka, en ø i Den Persiske Golf ud for Kuwait. Det resulterer i bogen Syv seglsten og gav ham blod på tanden.

Året efter deltager han i UNESCO's skandinaviske ekspedition til Nubien, Porten til det centrale Afrika, der ligger i det sydlige Egypten og nordlige Sudan. Det var på det tidspunkt, at man byggede Aswan-dæmningen for at Egypten kunne få strøm, energi og arbejdspladser. Turen resulterede i En kvinde ved floden.

Ekspeditionerne

I 1962 kom den fantastiske Det lykkelige Arabien: En dansk ekspedition 1761-67, der gjorde ham til fuldtidsforfatter. Bogen tager udgangspunkt i den ekspedition, der finansieret af kong Frederik den Femte sendes ud for at finde Biblens lykkelige Arabien og som undervejs gør en række studier. Bogens hovedperson, og ekspeditionens eneste overlevende, var den tyske landmåler og matematiker Carsten Niebuhr, som var i dansk tjeneste og som kortlagde hele Det Røde Havs kystlinje.

Et andet hovedværk er bogen om mindeekspeditionen til Hudson Bay i Canada for at finde søfareren og skibskaptajnen Jens Munks vinterhavn. Handlingen foregår omkring 1600-tallet på Christian den Fjerdes tid og målet for Hansen og Co. var at finde den havn, som Munk overvintrede i 1619-20 og hvor 61 af 64 besætningsmedlemmer omkom.

På grundlag af Hansens kort og litteraturstudier lykkedes det at lokalisere stedet og sammen med arkæologen og forfatteren Peter Seeberg udgav han senere en lille bog med blandt andet katalog over fundne genstande, samt Jens Munk (1965) og "Jens Munks mindeekspedition" samme år.

Succesen var hjemme og Hansen drog til Ghana for at researche til det, der skulle blive næste hovedværk, slavetrilogien.

Slavetrilogien

I 1965 besøger han Auschwitz i Polen, hvilket får ham til at se "hvad mennesker kunne gøre mod mennesker". Efter at have besøgt den danske koloni Færøerne tog han og hustruen Birthe til Ghana for at begynde researchen til Slavernes kyst, der startede dér.

De fortsatte til De Vestindiske Øer, hvorefter Slavernes skibe kunne skrives. Sluttelig kom Slavernes øer, med blandt andet kapitlerne om guvernøren Peter von Scholten, der senere blev filmatiseret med Ole Ernst i hovedrollen. Trilogien om de afrikanske slaver, der i perioden 1700-1850 blev udskibet og solgt for kolossale formuer og berige det imperialistiske Danmark, gav Thorkild Hansen De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds Litteraturpris.

Anmelderne var enige om, at trilogien var et "enestående værk i moderne dansk litteratur" og han var "historiker, rejsende journalist og skønlitterær forfatter". En enkelt kaldte ham "en (borgerlig) myteproducent".

Trilogien er i sine analyser af forholdene marxistisk præget. Det forklarer den borgerlige Hansen med, at "det vil være halsløs gerning at nærme sig et emne som slavehandlen uden at kende de marxistiske økonomiske teorier".

I takketalen udtalte han, at "en kunstner er en mand, der går ud fra, at mennesket har en skæbne". Efter litteraturprisen skiltes han fra hustruen og han flyttede til Samsø med Gitte Jæger.

I 1972 blev han ulønnet medarbejder ved Røde Kors. Gennem den besøgte han både Nord– og Sydvietnam i 1972-73 - mens USA "bomber det tilbage til stenalderen" - Bangladesh, Vestsahara, Zambia, Algeriet og Polen for at lave tv og reklame for Røde Kors.

En ændring af forfatterskabet skete i 1974, da Gyldendal udsendte hans selvbiografiske bog De søde piger. Dagbog 1943-47. Bogen handler primært om en gymnasiast i løbetiden: Thorkild Hansen.

Den foregår i de år, hvor mange unge satte livet på spil i modstandskampen. Dog ikke Hansen. Han jagtede piger, hvad der fik ham til at tilstå: "Jeg kan foragte mig selv, fordi jeg stod uden for, mens krigen rasede i Europa, og modstandsbevægelsen blev organiseret i mit eget land".

Det kommunistiske Land og Folk kaldte bogen for "sjælelig onani".

Hamsun-bogen

Fra 1975 til 77 arbejdede han på, hvad der skulle blive et nyt hovedværk, et tre binds værk på 850 sider, Processen mod Hamsun. Den handler om Knut Hamsun, Norges store Nobelpris-forfatter, men også det sorte får på grund af hans nazistiske sympatier. Hamsun, der blandt andet havde besøgt Hitler, var Thorkild Hansens helt, fordi "han havde skæbne – og han havde selv skabt den". Bogen blev måske hans største succes.

I 1982 udkom portræt– og interviewbogen Søforhør, hvor Hansen krydsforhørte Hansen. I 1986-87 foretog han en jordomsejling. Den 4. februar 1989 døde han på De Vestindiske Øer

Selv om Thorkild Hansen må betragtes som en reaktionær, egoistisk, arrogant og selviscenesættende forfatter, står hans forfatterskab tilbage. Højdepunkter som Det lykkelige Arabien, Jens Munk, Slavernes Kyst og Processen mod Hamsun er alle af blivende og fortsat interessant værdi.

Kurt L. Frederiksen, der har skrevet en række biografier og romaner, debuterede i 1995 med Kongen af Thule om Knud Rasmussens ekspeditioner og liv. Thorkild Hansen - Forfatteren og livet giver er en glimrende beretning om personen Thorkild Hansen og hans forfatterskab.