Det at lyve i dansk eller amerikansk politik har ikke ændret sig meget siden Thule-ulykken i 1968. Tænk blot på de overflyvninger og mellemlandinger CIA foretog, da de transporterede fanger fra Afghanistan og Irak til USA. Her lyves der fortsat, selvom næsten alle ved, at de fandt sted.

Tænk blot på de overflyvninger og mellemlandinger CIA foretog, da de transporterede fanger fra Afghanistan og Irak til USA.

Instruktøren, Christina Rosendal, har med filmen "Idealisten" lavet en utroligt spændende film om journalisten Poul Brink, der afslørede sagen om ulykken på Thule-basen i 1968, hvor et amerikansk B-52-fly styrtede ned med fire brintbomber ombord.

I 1988 bliver den unge radiojournalist Poul Brink opsøgt af den tidligere thule-arbejder Marius Schmidt, der hævder, at en kollegas mystiske hudlidelser skyldes oprydningsarbejdet efter det styrtede B-52 bombefly. Det viser sig, at thulearbejdere over hele landet kæmper med samme lidelser og er ved at dø af kræft.

Poul Brink bider sig fast i sagen, og da han og Marius Schmidt konfronterer de statslige instanser med deres mistanke, er tavsheden larmende. De forstår snart, at de sidder med en højeksplosiv sag, der trækker tråde til landets mest magtfulde mænd og helt op til toppen af den amerikanske regering.

”Har man en gang i politik fortalt en løgn, så må man stå ved den”. Sådan siger en højtstående embedsmand til journalisten Poul Brink, efter at han har afsløret en af Danmarkshistoriens største løgne og bedrag i dansk politik.

 Poul Brinks afsløringer af løgn og bedrag giver en kuldegysninger.

Instruktøren Christina Rosendal siger selv om sin film:

Jeg vil med ”Idealisten” skabe en film om en kompromisløs idealist, en stærkt dedikeret journalist, der kommer på sporet af et af Danmarkshistoriens mest hemmeligholdte kapitler. Filmen er baseret på virkelige begivenheder, og derfor har jeg arbejdet med et filmisk greb, der kombinerer arkivmateriale med fiktionsscener. Man siger, at virkeligheden altid overgår fiktionen. Men for mig løfter de to ting hinanden til en endnu stærkere filmisk oplevelse og et vidnesbyrd om os selv som folk.