"Sæt en vagtpost ud" er Harpers Lees opfølger af sin mesterlige roman "Dræb ikke en sangfugl" fra 1957. ’Sæt en vagtpost ud’ er skrevet først, på trods af at handlingen foregår senere. "Dræb ikke en sangfugl", der handler om racekonflikter i depressionens USA i 1930erne, solgte over 40 millioner eksemplarer og blev filmatiseret i 1962 med Gregory Peck i hovedrollen. "Sæt en vagtpost ud" foregår to årtier senere. 

"Dræb ikke en sangfugl" handler om den lille amerikanske sydstatsby Maycombe i Alabama i starten af 1930’erne. Her bor den elskelige sagfører Atticus, hans børn Jem og Jean Louise, kaldet "Spejder", og deres sorte kokkepige Calpurnia, der med mildhed styrer tropperne.

Da de to børn en dag får nogle luftbøsser, giver faren dem en leveregel: "husk det er en dødssynd at dræbe en sangfugl". Ikke alle i Maycombe efterlever denne regel. Atticus må påtage sig at forsvare en uskyldigt anklaget sort og får hele byen mod sig. Børnene overværer retssagen og med dommen er deres idylliske barndom forbi.

"Sæt en vagtpost ud" foregår i 1950’erne, kort efter at USA’s Højesteret har forbudt opdelingen i separate skoler til sorte og hvide. Det er ingen direkte fortsættelse af "Dræb ikke en sangfugl", men bøgerne deler persongalleri og miljø.

Den nu 26-årige "Spejder", der er på feriebesøg i barndomsbyen, men i dag lever i New York, overværer, hvorledes hendes helt, faderen, deltager i et møde med den lokale racistiske Ku Klux Klan, for at stoppe borgerrettighedsbevægelsens aktiviteter. Hun chokeres og konfronterer faderen, der udviser en næsten uhørt repressiv tolerance. Men glorien er pillet af faderen og et mere realistisk syn på omverden toner frem.    

Bogen kan læses som anklageskrift mod racediskriminering, men også som en bog om tab af uskyld og moralsk forfald og om at ting ikke nødvendigvis er som de fremstår. Frygten lurer under overfladen. I lyset af de amerikanske politimyndigheders mange overgreb på sin sorte befolkning er bogen sørgelig aktuel.