Den 25. juni 1978 vinder Argentina verdensmesterskabet i fodbold. Som chef for militærjuntaen overrækker Videla, som netop er død mens denne anmeldelse skrives, pokalen til Diego Maradona. Imens lukker en hel verden øjnene for, at hans håndlangere kun få meter derfra torturerer og voldtager diktaturets modstandere. 

I dag skal ofrene og bødlerne lærer at leve sammen, men for Rubén Calderón kan der aldrig blive tale om at glemme eller tilgive.  Rubén er undsluppet fra militærdiktaturets fængsler, hvor hans far døde. Nu arbejder han som detektiv for "bedstemødrene fra Plaza de Mayo", som i 30 år har krævet retfærdighed for deres forsvundne familiemedlemmer. 

Da Jana, en ung indianerkvinde fra mapuche-stammen, som kolonihererne har udryddet og fortrængt fra de argentinske og chilenske sletter, kommer til Buenos Aires, vidste hun, at hun som Mapuche-indianer ville blive en paria. Hvad hun ikke vidste, var, at statsbankerotten i 2001 ville tvinge hende ud i prostitution.

Da hun senere har forladt flisen og er blevet billedhugger, bevarer hun en enkelt veninde fra dengang, Paula. alias Miguel, transvestit og prostitueret. Da Luz, Paulas veninde, bliver fundet død og lemlæstet i havnen, støder Janas skæbne sammen med Rubéns efterforskning af sagen om en indflydelsesrig forretningmands datter. De er begge sårede mennesker, og begge bærer på det raseri og den smerte, der skal til for at rode op i en fortid, der vil føre dem helt ind i diktaturets helvede, et helvede, som mange gerne vil have slettet af historien, for enhver pris.

Bogen udforsker Argentinas kollektive hukommelse og elitens udbyttermentalitet. Dermed giver den læseren en forståelse for, hvorfor ikke alle kan glemme og forsones.

Det gør "Mapuche" til noget så sjældent som en både barsk, melankolsk og humanistisk krimi, der med sin blanding af realisme og research trækker læseren ind i et mørkt kapitel af Argentinas nyere historie.