Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) var sin tids største underholdnings-komponist, og han skabte musik til såvel fyrster som fattigrøve – faktisk til alle, der ville fylde hans konstant slunkne pengepung.

I 1791 bestilte Emanuel Schikaneder – en af Mozarts venner fra frimurerlogen – en opera af Mozart. 

Siden ægteskabet med Constanze i 1782 var familien blevet beriget med seks børn, og trods sit store talent og mange successer, sad Mozart dybt i gæld.

I 1791 bestilte Emanuel Schikaneder – en af Mozarts venner fra frimurerlogen – en opera af Mozart. Schikaneder leverede selv librettoen. Det blev til syngespillet "Tryllefløjten" (Die Zauberflöte). Uropførelsen den 30. september blev en stor succes. Schikaneders teater spillede især for Wiens fattige arbejderbefolkning, der for en beskeden mønt kunne glemme den triste, slidsomme hverdag og kejser Leopolds diktatur.

Historien i "Tryllefløjten" er som hentet ud af en brasiliansk tv-soap, hvis den da ikke lige foregik i Egypten. Her i Isis og Osiris' rige er der masser af magiske og mytiske ritualer: En drage angriber i starten en fornem prins men reddes af tre smukke damer fra Nattens Dronnings hof. Hun har netop mistet ikke blot sin mand, men også symbolet på hans magt, Den Syvende Solkreds, som han har overdraget til præsten Sarastro, der også har bortført hendes datter. 

Så går det ellers løs med troskabsprøver, tavshedsløfter, magiske fløjter og klokkespil. Det vrimler med ekstreme modsætninger: Den onde slavepisker Monostatos over for den ædle prins, det folkelige naturmenneske Papageno over for den inkarnerede ondskab, Nattens Dronning, og den kvindechauvenistiske frimurer Sarastro over for den jomfruelige prinsesse Pamina, indtil det hele ender lykkeligt og hele verden lander på sine fødder. De stærke, ikke kærligheden, sejrer til sidst over de onde.

Forvirret? Så gå i Den Kongelige Opera og se denne fejende pragtforestilling, som har tilhørt folkesjælen i 224 år. Med en blanding af humor, overdrivelser, smukke kostumer og spektakulær scenografi, pakket ind i Mozarts vidunderlige musik bærer man som tilskuer trylleriet med sig ud i den iskolde februarnat.