Udstillingen "Mexicanske dæmoner og dansende skeletter. Dr. Lakra i dialog med Posada" viser værker af de to kunstner Jose Posada (1853-1913) og Dr. Lakra (1972 -), der begge er repræsentanter for deres tids folkelige udtryk. Dæmonien er hos begge latent og med Mexico som ramme.

Posadas vidunderlige tryk er befolket med djævle, dæmoner og mordersker. Det er en spektakulær ophængning. De indgår som en integreret del af et større værk i den særlige mexicanske tradition for murudsmykninger, som Dr. Lakra udfører direkte på væggene i museets nye fløj.

Dr. Lakra har reelt tatoveret museet fra gulv til loft, hvorfor museet bruger metaforen det "tatoverede" museum. 

De to kunstnere hører til i hver sin del af Mexicos historie. Posada levede under Diaz diktatur (1877-1911) og oplevede de første tre år af den ti år lange revolution (1910-20). Han er udlært litograf og lavede en masse illustrationer til bogomslag, spillekort, reklamer, plakater, datidens meget anvendte flyveblade, der berettede om dramatiske begivenheder og små historiehæfter, blandt andet en serie om Mexicos historie.

Flyvebladene, som han har lavet over 20.000 af, var folkelige og politiske. Bedst kendt er han for sine billeder af "calaveras", skeletter og grinende kranier, der er blevet synonym med den største helligdag i Mexico, "Dødefesten" 1. og 2. november. På udstillingen kan man se "calaveras", der kommenterer og parodierer journaliststanden og revolutionens soldater. Calevaras blev som introduceret i Mexico i 1847 og er ikke Posadas "opfindelse".  

Dr. Lakra, som har indianske rødder, er tatovør og har tatoveringenskunsten som afsæt fik sit internationale gennembrud i år 2000. På udstillingen bruger han flere steder sin vildtvoksende og samplede stil direkte og indirekte på de nøgne vægge. Graffiti og billeder fra underholdningsbranchen blandes med tatovørens traditionelle motiver. Livet og uskylden møder døden og det dæmoniske.

Dr. Lakras Mexico er præget af fattigdom og narkokrige, så trods de 100 år mellem de to kunstnere, så viser udstillingen, at dæmonien er og altid har været en væsentlig del af den mexicanske kultur.

Denne på alle måder imponerende udstilling viser, at mexicansk kultur er mere end Diego Rivera og Frida Kahlo.