Alt er klart. Børnenes øjne er blanke af spænding og forventning. Det er cirkustid, og snart skal linedanseren balancere over afgrunden og gyngen i teltets top udfordre døden endnu en gang. Men nej. Katastrofen har ramt det lille cirkus. Linedanseren er død. Det samme er cirkusdirektøren, jongløren, den hvide klovn og hornorkestret. De ligger begravet i manegen i hver sin grav med hvert sit kors.

Det er cirkus strippet for farlige dyr eller dresserede dyr og halsbrækkende bravour.

Danny Ronaldo tager imod i teltets åbning i "Fidelis Fortibus". Sønderknust mumler han "De er allesammen døde - komikken er død og jeg kan intet", mens han forsøger at genne gæsterne ud. Men cirkus er mere end spektakulær underholdning. Det er en galskab, der får mennesker til at udfordre livets banalitet og overskride grænser. The Show must go on, og det gør det så.

Ene mand begynder han at udfylde sine kollegers rolle, som ville han bringe de døde tilbage i manegen. Snart griner de voksne og teltet syder af begejstring. Børnene hviner frydefuldt over artistens dødsforagt, mens han praktiserer det umuliges kunst. Det er selve cirkussets sjæl, der er vågnet.

"Fidelis Fortibus" - det betyder noget i retning af urokkelig trofasthed - er en smuk og rørende indsigt i, hvad der får os til at bryde normerne i en magisk verden af savsmuld, skrattende musik og opstyltet ingenting. Danny Ronaldo, der kommer fra Belgiens fineste cirkusdynasti, er gået solo med denne hjertevarme hyldest til manegens mageløse illussion.

Forestillingen er en del af Københavns Internationale Teaters Ny Cirkus Festival, der frem til den 28. august har fokus på passionerede kunstnere, der sætter sig selv på spil, både fysisk og mentalt. Nycirkus går som genre bag det spektakulære, det blændende, og lader os være med, når det bliver svært. Det er cirkus strippet for farlige dyr eller dresserede dyr og halsbrækkende bravour under teltkuppelen og som erstatter sensationen med ægte menneskelig lidenskab.