Landingsbanen foran den gamle lufthavnsterminal var fyldt til bristepunktet denne hede 30. juni i 1989. Studenter i tusindvis havde på en eller anden måde fundet vej til Pyongyang Sunan International Airport.

De var her på grund af rygtet om, at den sydkoreanske studenterorganisation Jeondaehyop havde sendt en delegeret til den 13. Verdens Ungdoms- og Studenterfestival. Den skulle åbne den 1. juli. 

Lim Soo Kyong hed den unge politikstuderende fra Hankuk-universitetet i Sydkorea, der var rejst alene fra Seoul til Tokyo, over Nordpolen til Østberlin og over Sovjetunionen til Pyongyang. En flyvetur på 20.000 kilometer. I fugleflugt er afstanden under 200 kilometer.

Samme dag landede den argentinske delegation til festivalen. Blandt dem var den 22-årige filmstuderende José Luis Garcia, der var kommet med på sin storebrors afbud. Med sig havde han et videokamera og en politisk naivitet, der skreg til himlen.

Genforeningens blomst

Således udstyret fulgte han den unge sydkoreaner, der fik tilnavnet "Genforeningens Blomst", under hendes ophold i Nordkorea. "Pigen fra Syd" (La Chica del Sur) kan lige nu ses på den københavnske dokumentarfilm festival CPHDOX

Den starter med at skildre José Luis Garcias oplevelser i Nordkorea. Her er scener fra modtagelsen på Sunan lufthavn, de politiske møder og paroler, festivalens deltager og billeder Pyongyangs byliv.

Men snart skifter fokus til Lim Soo Kyongs triumftog rundt i landet og hendes angstfulde tilbagekomst til Sydkorea, da hun krydser våbenstilstandslinjen i Panmunjon.

20 år senere havde hun stadig ikke forladt den nu voksne filmskabers tanker. Han begyndte at researche hendes skæbne, efter at hun var blevet arresteret af sydkoreansk politi.

Han besluttede sig for at finde hende og få svar på nogle af de både personlige og politiske spørgsmål, der optog ham dengang og nu. Sammen med en koreansk-født ven tog han derfor den lange tur fra Buenos Aires til Seoul for atter at møde den kvinde, der blev symbol for den koreanske halvøs fredelige genforening.

Mødet med muren

Det blev et kultursammenstød af dimensioner. Det viste sig snart, at Lim Soo Kyong ikke var sådan at få til at snakke om dengang og nu. Hun forstod ganske enkelt ikke den argentinske filmskabers interesse i hende.

Selv om hun behandler ham pænt, inviterer ham hjem til sine forældre og på værtshus med sine venner, er hendes indre som en lukket bog. Ganske vist besvarer hun de spørgsmål, han stiller, men hendes svar er uden frirum til at tolke, ingen farver eller nuancer. De er altid bogstavelige, som skåret ud i pap. Bedre blev det ikke, da hun året senere pludselig kom til Argentina for at gennemføre et ritual omkring sin søn, der døde en del år før.

"Pigen fra Syd" viser helt nøgternt hvor svært det kan være at krydse kulturens grænser. Kendere af koreansk kultur vil nikke genkendende til hendes reaktioner, andre vil formentlig kalde hende en dum kælling.