Han og Mikael Wiehe var de store navne i Hoola Bandoola Band. De tog politisk stilling i 70´erne og blev med smukke melodier populære langt ud over venstrefløjen. I flæng: Vietnam-krigen, CIA-kuppet mod Allende, Franco-regimets fald i Spanien, USA´s kamp mod sandinisterne.

 Afzelius´ solidaritet med de undertrykte førte ham til Cuba, Chile og Nicaragua.

Björn Afzelius bød efterhånden ind med egne stærke sange i mod- og samspil med den musikalske drivkraft Wiehe. Og Afzelius´ solidaritet med de undertrykte førte ham til Cuba, Chile og Nicaragua. Støtten var også konkret, som da han og Wiehe finansierede et nyt kulturhus i Managua.

For Afzelius var den musikalske udveksling med de livsglade latinoer vel en befrielse fra de bånd af konventioner, som han følte i Sverige. Her gik han siden egne veje og dannede sit Globetrotters, som satte gang i tusinder på festivaler, som i Roskilde.

Det splintrede hjerte

Tusen Bitar er titlen på den dokumentarfilm om Björn Afzelius, som nu kan ses. Og på den Linnet-sang, som blev ét af hans største hits. Og som det splintrede hjerte var han også en splittet person: Lukket selv overfor de nærmeste, til tider arrogant i sin fremtræden, som det kunne opleves på afstand på 5-øren på Amager.

Men de medrivende melodier, politiske udsagn og kompetente musikere fik hårene til at rejse sig. Hvad man glemte – og hvad flere af hans nærmeste også erkender i filmen – var, at mange af hans tekster var dybt personlige: Han var her som en åben bog.

Han tog, hvad han kunne få hos kvinderne. Som forsvar kunne han henvise til sine personlige tekster, der ikke skåner ham selv. Troløsheden og flugten bliver et livsvilkår, som han ikke kan/vil være foruden. Den bliver også til en poesi, en hyldest kvinderne som menneskevæsener, som får dem til at elske ham, kalder tårer frem og får én selv en tur ud på en tidalders og genkendelsens memory lane.

Afzelius og Wiehe

Rørende er interviews med hans gamle on-and-off kæreste, Marianne Lindberg - og med deres datter Rebecca og halvsøsteren, Isabella. Mikael Wiehe, som han også vendte tilbage til og turnerede med, er en anden hovedaktør. Deres komplekse indbyrdes forhold belyses kun sporadisk.

Hører man Sång til Friheten forstår man, selv om den er skrevet til det ny Cuba, hvorfor også svensk-toppens aktører fik den på repertoiret. Til nogle kritikeres store fortrydelse. Juanita og mange flere var og er dog for eksplicit politiske. Lyt til Danska Nätter og se dokumentaren.