Kan man forlade det civiliserede liv med alle moderne hjælpemidler og flytte langt væk ud i vildmarken? Leve af hvad naturen kan give en, udøve hård fysisk træning, og hverken interessere sig for hvem der måske bliver USA’s kommende præsident eller for amerikansk deltagelse i forskellige krigsoperationer rundt om i verden.

Kan man forlade det civiliserede liv med alle moderne hjælpemidler og flytte langt væk ud i vildmarken?

Mange hippier forsøgte at leve på den måde i 70’erne, men det holdt sjældent ret længe.

I filmen "Captain Fantastic" har Ben Cash (Viggo Mortensen) valgt at leve afsondret fra den civiliserede verden sammen med sine seks børn. De lever af naturen, udøver hård fysisk træning, men de læser også klassisk litteratur, lærer historie og filosofi på højt plan.

Men så bliver børnenes moder og Ben Cash' hustru alvorligt syg og må indlægges. Hun dør, og Ben og børnene ønsker at komme til moderens begravelse. På deres lange tur fra vildmarken i det nordvestlige hjørne af USA til New Mexico bliver børnene for første gang konfronteret med det civiliserede samfund på godt og ondt.

Moderens forældre har svært ved at acceptere familiens levevis og morfaderen vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at få børnene "hjem" og blive gode amerikanske borgere.

Det er på alle måder en interessant og lærerig film. Instruktøren Matt Ross har i hele sin barndom levet i forskellige kollektiver uden fjernsyn og anden moderne teknologi. Så hans forudsætninger for at lave filmen "Captain Fantastic" er helt fin. Han udtaler, at på en måde levede han helt eventyrligt, men på den anden side var han præget af at leve afsondret fra verden.

Afspejler det amerikanske samfund

"Captain Fantastic" er således en road-movie, der kommer til at afspejle det amerikanske samfund på den latterlige side, men den fortæller også om, hvem der har magten i dagens USA.

Viggo Mortensen er som faderen Ben Cash helt fantastisk god – nok det bedste jeg har set ham i til dato. Børnene er vidunderlige og ret stærke overfor faderen.

Filmen er underholdende, og man skiftevis griner og græder, men som det helt afgørende, giver den én noget at tænke over.

Vi laver ikke samfundet om ved at isolere os fra civilisationen, men derfor kan vi godt en gang imellem drømme om at komme lidt væk fra den, og overbevise os selv om, at vi faktisk lever i et overflodssamfund, hvor vi godt kunne undvære mange ting.