Denne mandag aften er jeg taget til noget så sexistisk som Macho-Mandag, i CinemaxX, hvor de viser filmen Hardcore. Sidder i salen omgivet i teenage-drenge og computerspilsnørder.
Nogen dybere mening, oplevelse eller historie får vi ikke.
Henry, en cyborg, altså et computermenneske, vågner op halvdød og uden hukommelse, på et luftskib og bliver hurtigt sendt på flugt. Og et konstant kapløb med tiden for at overleve, og stoppe skurken Akans onde plan. Midt i Moskva.
Sharlto Copley er vores skæve hjælpende hånd og konstante sidekick, der dukker frem i forskellige skikkelser og redder os.
Det er ikke for de sarte, men en rigtig drengerøvsfilm, der lidt ligesom filmen Deadpool for nylig, er plastret ind i humør, jokes, damer og action!
Søsyg og svimmel bliver man dog let, da den meget utraditionelle syns- og kameravinkel ikke er noget, vi er vant til at se en film i. Det hele er stort og bølgende i billedet.
En udefinerbar fanbase
Filmen har en stor og sikker, men dog udefinerbar fanbase, idet den ikke bygger på en specifik film eller spil-franshise. (læs: film eller spilserie). Men blot "First-Person" computerspil generelt.
Nytænkning for filmbrancen, er hvad der er brug for. Skal filmbrancen fortsat overleve og omsætte, som vi kender den i dag, er der bestemt brug for udvikling og nytænkning. Og dette kan være vejen eller måden, det kan ske på.
Hardcore er ét langt P.O.V. Skud (Point Of View), hvilket vil sige at den er, som om seeren selv er i hovedrollen, og vi ser kun denne ene synsvinklen.
Det er da lidt fedt, at de tør holde stilen og køre den hele vejen igennem, og modigt ikke mindst. Og så det ikke engang snyd og filmtricks! Nej, hele filmen er skudt i P.O.V., selv de voldsomme stunts, er lavet af en stuntmand med kamera på hovedet.
Det er vanvittigt vildt og vovet lavet, fra start til slut. Selvom jeg blev søsyg og var svimmel resten af aftenen, nød jeg alligevel oplevelsen i Rusland med Henry. Og i den grad Sharlto Copleys altid vilde karakter fremstilling, her af Jimmy.
Er man lidt sart eller har tendens til at blive køresyg, så er her en advarsel på forhånd. For det er desværre nok de færreste, der vil kunne klare denne kvalmende fornemmelse, filmen medfører på mere end en måde. Og så fungerer den desværre ikke i sidste ende. Nogen dybere mening, oplevelse eller historie får vi ikke.
Men de unge nørder og spilfans var bestemt vilde af begejstring rundt om i salen, da filmen var slut!




















