Vel optræder Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard endnu ikke i storladne og populististiske tv-reklamer eller tv-shows med massepsykotisk appel. Vel ejer de to ikke halvdelen af medierne som Italiens tidligere premierminister, Silvio Berlusconi, gjorde og stadig gør.

Musical'en om om Italiens tidligere premierminister Berlusconi  er relevant for et årvågent dansk publikum

Men alligevel er der lighedspunkter i, hvordan Berlusconi og Dansk Folkeparti lancerer sine i virkeligheden kulsorte budskaber til vælgerne: Tal til den laveste fællesnævner. Slå på tradition, nation og utryghed, frygt for morgendagen og udefrakommende personer.

Derfor er musical'en Berlusconi – The Musical på Nørrebro Teaters Frederiksbergscene relevant for et årvågent dansk publikum. Den sender et advarselsblus op om om, hvor galt det kan gå, når populisme, penge og manipulation går hånd i hånd.

Så gør det ikke så meget, at Rhea Lehmans politiske komedie om magt, illusion og korruption, tilsat sang, musik, dans er lidt lang i spyttet.

Vi er som publikum inviteret indenfor i tv-studierne på kanal 5 i Milano Due til live-optagelserne af en kampagne-musical ”In bed with Berlusconi”.  Værten er ingen ringere end Silvio selv. Han vil stille op til premierministerportsen femte gang. Vi sidder med rød-gule-grønne stemmekort og kan tilsyneladende give vores besyv med, når vi bliver spurgt. Men vi får alligevel ikke indflydelse. Det tomme borgerlige demokrati ramt på kornet.

Det er i øvrigt modigt, at Rhea Lehman lader skuespillerinden Ina-Miriam Rosenbaum spille mandschauvenisten Berlusconi. Mimikken er blændende. Men allerbedst fremstår Karen-Lise Mynster i flere roller, blandt andet som alzheimer-ramt kvinde på hospice, der trods alt kan huske, at barndomsvennen Silvio Berlusconi "var så sort som Benito Mussolinis skjorte".

Tak til amerikanskfødte Rhea Lehman for endnu en gang så frygtløst at have kastet sig ud i den politiske satire –  sidste gang handlede det om topnazisten Joseph Goebbels i »Hitler on the Roof«.

Satiregenren er djævlesvær – især over for det danske publikum med den så særegne humor. Men Rhea , du er inde på noget af det rigtige.