Hvor dejlige havfruer svømmer er en antologi inspireret af Bob Dylans eventyrlige koncert i Den Fynske Landsby, 27. juni 2011.

Bogens forfattere tager udgangspunkt i de sange, Bob Dylan og hans band fremførte den smukke sommeraften, og bruger dem til at komme omkring i det dylanske digterunivers, ligesom der trækkes tråde tilbage til en anden fynsk Dylan koncert, den 28. maj 2008. Dylan og Fyn er således omdrejningspunktet for bogen, der lægger nye brikker til forståelsen af Dylans mangesidede sprogkunst.

Fra Carroll til Andersen

Bogen har desuden en række spændende billeder, kaldet Nine Demolitions, af billedkunstneren Jørgen Bispelund, og af digteren Klaus Høeck bringes den smukke digtsuite om koncerten, Dylan i landsbyen.  

Første artikel gennemgår Dylans brug af eventyrfigurer og af eventyrgenren. Fra Lewis Carrolls Alice i Eventyrland og over i Odenses egen H. C. Andersens verden, "hvor dejlige havfruer svømmer".

Anden artikel følger Dylans fodspor gennem ballade-genren med afsæt i den smukke Boots of Spanish Leather. Her fortælles om, hvordan Dylan, da han boede sammen med Joan Baez, var dybt inspireret af især skotske folkesange, og viser at han på mange måder er "en traditionel troubadour, på endnu flere måder er en moderne poet, en unik kunstner som besidder den evne at bevæge sig helt kompetent inden for og på tværs af genrer og traditionelle rammer".  Rigtig spændende.

På baggrund af klassikeren Highway 61 Revisited fortælles der om, hvorledes Dylan i 60’erne udviklede sin egen metode til at udtrykke en samfundskritik i form af satire og sort humor.

Kollegaer og dylanologer

Ved at analysere Workingman’s Blues 2 forsøges en vurdering af Dylans seneste værker, som med deres mange facetter trækker på verdenslitteraturen og dens beskrivelse af menneskets eksistentielle grundvilkår. Senere beskrives "kunstnerskikkelsen i forskellige fremtrædelsesformer".

En gennemgang af All Along the Watchtower viser, hvorledes Dylans digtning, trods en evig foranderlighed, er trofast over for denne foranderlighed og at foranderlighed er en tilstand, der åbner op for nye igangsættelser og udløser energi.

Heri har man måske forklaringen på, at han forsat har energi til sit evige tourneliv. Eksempelvis var hele ti af koncertens fremførte sange nye i forhold til en koncert i Hamburg aftenen før. En klassisk Dylan-koncert er som "en spænding mellem gentagelse og variation". Dylan er en forvandlingens mester. En eventyrdigter, akkurat som Mester Andersen.

Det er fint, at fire akademikere sætter deres akademiske røntgensyn på Dylan og fortolker og "oversætter" hans tekster, men det kan ikke være rigtigt, at man så som læser selv skal "oversætte" deres tekster tilbage til dansk.

Når man udgiver så spændende en bog, som det vitterlig er, så bør man gøre sig den umage at skrive for andre en kollegaer og dylanologer. Trods denne anke, er bogen med til at afdække, hvad det er for en fortælling, Dylan skaber hver aften på sin Never Ending Tour. Og det er spændende læsning.