"Ægte amerikanske cowboybukser" er sjette bog i Guillous romanserie om 1900-tallet, skildret gennem flere generationer af familien Lauritzen.

For selv om de er fattige, er de stadig af fin familie, og så sælger man ikke ud eller låner penge.

Romanens hovedfigurer er Eric Letang, Oskar Lauritsens barnebarn. En person der på mange områder minder om Guillou selv, og ligesom han er født i 1944. Dette bind foregår i tiden 1953-59, hvor Sverige som andre lande efter krigen skal finde sine ben og identitet i forhold til supermagten USA og dets forlængede arm NATO.

Eric er ved romanens begyndelse ni år, og bogen er fortalt fra hans synsvinkel i en tryg overklassetilværelse med livlige fantasier og mod på livet og en evig undren over de mange forbudte samtaleemner og bortgemte genstande. Desuden er der faderen, som Guillou kendere har stiftet bekendtskab med i Guillous selvbiografi "Ondskaben" – med "efter-maden-kløene".

Morfaren er død og familieimperiet fyldes med kampene om arven. Moderen bliver skilt fra, hvad der til Erics store glæde viser sig ikke at være hans far, men en stedfar. Han flytter til en lille lejlighed i Stockholm uden bad og varmt vand, men med ægte, dyr kunst på væggene. For selv om de er fattige, er de stadig af fin familie, og så sælger man ikke ud eller låner penge.

Eric har nået teenagealderen, og i 1950’erne skabes der en hel kultur for denne aldersgruppe, og det meste af det, der er værd at beskæftige sig med, kommer fra USA. Eric sluger det hele: biler, rockmusik, film og mode. Dertil kommer kammeraterne, svømningen og ikke mindst ihærdige forsøg på at komme af med uskylden.

Bogen, som er en roman, skitserer utroligt spændende dilemmaet mellem "sosserne" og de mere ideologisk prægede. Og Eric hælder til det ekstreme. I slutningen møder vi Erik Ponti, som er en figur i flere af Guillous romaner, og vi aner, hvor de næste bind vil bære os henad.

"Ægte amerikanske cowboybukser" er efter undertegnedes mening det bedste af de foreløbige seks bind, som alle har tryllebundet undertegnede.

Næste bind er annonceret til at omhandle i 1960’erne. Planen er at følge århundredet frem til 11. september 2001. Guillou har planlagt at bruge resten af sit skrivende liv på projektet og undertegnede glæder sig som et barn til juleaften. Til tastaturet Guillou!