Guitaristen og sangskriveren Neil Young har en enestående position i rockhistorien. Nu foreligger, endelig, hans selvbiografi, som desværre er en blandet landhandel. Akkurat som hans pladeproduktion som spænder fra det guddommelige til regulært ragelse. 

Biografien fremstår som grænseløs ærlig og giver et fint indblik i en alsidig og forvirret hippies sind. Young har indspillet numre, der angriber Watergate-præsidenten Nixon, og numre der roser koldkrigeren Reagan.  

Young er født i 1945 i Toronto i Canada med polio og diabetes. I stedet for krøbling blev han en af vor tids mest indflydelsesrige rockkunstnere. 

Han flyttede til Californien og dannede folkrock gruppen Buffalo Springfield for senere at blive medlem af den legendariske gruppe Crosby, Stills & Nash.

I 1969 gik han solo med albummet Neil Young. Som solist med gruppen Crazy Horse har han udgivet omkring 40 studiealbum og 10 livealbum, hvoraf de bedste, efter undertegnedes mening, er After the Gold Rush (1970) og Harvest (1972), med sange som Helpless og Heart of Gold.

Neil Young har optrådt i Danmark hele tolv gange. Han har desuden lavet film og været aktiv miljøforkæmper, når han ikke var på sprut og stoffer. Ting som måske medvirkede til, at han i 2005 fik en hjerneblødning. En scanning viste "tåge i hjernen", hvilket kan forklare biografiens karakter. I dag hverken ryger eller drikker Young, når han sidder med hustruen Pegi på ranchen i Californien  

Biografien er som hans pladeproduktion rodet og kunne sagtens være halveret. Men det er trods alt spændende at høre hans syn på sine albums, hans problemer med pladeselskabet Geffen Records, om kvinderne til hans tre børn hvoraf de to er handicappede, om vennerne Bob Dylan, Joni Mitchell, Stephen Stills og Bruce Springsteen.

Midt i den rodede og ukronologiske fortælling finder man mange sjove og interessante historier. Neil Young er i øvrigt optaget i The Rock and Roll Hall of Fame hele to gange.