Der skal være højt til loftet, når man kalder sig "Orkestret Menneskets Orkestre" - på fransk forkortet til LODHO. Gudskelov er porten høj og døren står musikalsk på vid klem i de otte bindegale quebec-canadiere nye forestilling på Republique.

LODHO har tidligere begejstret med teaterkoncerten "Tom Waits", og gruppens geniale talent for gakkede musikalske påfund bliver også udfoldet i den nye forestilling. "Bris-Jour" - det betyder noget i retning af "dagens nedbrydning" - genoplever 30'ernes politiske cabaret. Stedet er Berlin og hovedpersonen er Bertolt Brechts musikalske legekammerat Kurt Weill (1900-1950).

Han fortsatte med at strø om sig med subtile samfundskritiske melodier efter flugten fra nazisterne i 1935 til USA. Her blev det til et fantastisk samarbejde med den amerikanske anti-fascistiske dramatiker Maxwell Andersen, bedst kendt for sin "September Song" fra musicalen "Knickerbocker Holiday". Han er også med i "Bris-Jour" med den mindre kendte "To War" fra samme forestilling, sammen med blandt andre Brechts "Materl"  fra Das Berliner Requiem, Ogden Nash' "The Trouble With Women" Ira Gerswins "Tschaikowsky".

Fælles for dem er, at de gradvis opløser al menneskelig værdighed og tager os med på en vanvidsrejse i et univers, der for længst er underkastet krigens kaos. LODHO fortolker perfekt Kurt Weills tilsyneladende muntre og fængende musik og fremhæver frostklar den paranioa, der spiller dybt nede i tidlige stykker som operaen Mahagonny fra 1925. Gennem hele cabareten myldrer støvletrampende kolonner myldrer frem som djævle og varsler kulturens undergang.

Forhåbentlig lægger LODHO - som med teaterkoncerten "Tom Waits" - atter vejen forbi København med "Bris-Jour. Det er en imponerende forestilling, fuld af kostelige eksempler på orkestrets usædvanlige talent for at skabe besynderlige instrumenter. Og ikke mindst fyldt til randen med dén undergangsstemning, som den berlinske cabaret-scene var eksponent for, den gang urets visere hastigt nærmede sig det sidste slag.