Der har været mange briter i Danmark siden den britiske gesandt Robert Molesworth udgav sit kritiske skrift om Enevælds-Danmark: "En beskrivelse af Danmark som det var i året 1692". 

Dengang bemærkede den stilige diplomat, at: »Jeg har aldrig været i et land, hvor folks psyke er mere ensartet og enstonig end her. Man møder ingen med helt specielle kvalifikationer, ej heller nogen, der gør sig særligt bemærket ved at dyrke specielle studier eller fag."

Siden har danskerne hvert år siden 1973 specialiseret sig i at bo i "verdens lykkeligste land", og det har ikke undgået den britisk-fødte skuespiller Vivienne McKees opmærksomhed. Efter 30 år i landet giver hun sit bud på hvorfor i "Killing the Danes" på Teatret ved Sorte Hest i anledning af Københavns store teaterfestival CPH Stage.

Stykket kommer lige fra en succesfuld spilleperiode på én af Londons mest prestigefulde scener, The Riverside Studios. Med en H.C. Andersensk “splint i øjet” dissekerer hun det såkaldte Nordic Noir-fænomen, der er opstået i forbindelse med den uhørte triumf som krimier som “Forbrydelsen”, “Broen” og “Borgen” har fejret i udlandet, særligt i Storbritannien.

Det kan her afsløres, at Sara Lunds striktrøje fra "Forbrydelsen", der i Storbitannien hedder "The Killing", spiller en central rolle i Vivienne McKees ikke ganske objektive analyse af danskerne opfattelse af uhygge og hang til hygge.

"Killing the Danes" er fuld af muntre iagttagelser af den nordiske folkesjæl i almindelig og danskens vej til ros og magt i særdeleshed. Derimod glimrer de skarpe politiske pointer med sit fravær, som bemeldte Robert Molesworths karakteristik af danskerne i 1692:

"Alle beherskes af den samme jævne tankegang. Alle og enhver holder sig til fornuftens slagne landevej, der her i landet hverken er særligt strålende eller særligt ringe, og de skejer ikke ud hverken til højre eller venstre."

Men det var selvfølgelig før Lars Lykke Rasmussen gled i tøjregningen.