Juelaften for 30 år siden kom lille alien-botaniker ved navn E.T. for sent til sit rumskib. Spielbergs uforglemmelig "E.T." nåede ikke hjem til juleaften. Juleaften i 2012 skete noget tilsvarende for en lille drillenisse i Danmark.
Ligesom E.T. kan Pixy ikke tale sproget men lærer hurtigt mange gode kraftudtryk ved at studere Olsenbande-film.
Drengenissen Pixy bosætter sig hos familien Jul, og bliver begejstret modtaget af 8-årige Hugo. De to elsker julen, men de må gemme Pixy, da Hugos far, Niels Jul, blev mobbet så meget som barn, at derfor hader han alt ved julen.
Pixy kan gøre sig usynlig, og han kan opfylde ønsker: Hugo har altid ønsket sig sit eget rensdyr, og pludselig står der et inde i stuen! Naboens lille datter Frida sladrer til sin rappenskraldemor, morsomt spillet af Sofie Lassen-Kahlke, der tilkalder politiet.
Pixys drilleinstinkt gør det svært at skjule ham, og det bliver ikke nemmere, da han tager med på campingtur. Ligesom E.T. kan Pixy ikke tale sproget men lærer hurtigt mange gode kraftudtryk ved at studere Olsenbande-film.
De to smådrenge Herman Knop (Pixy) og Pelle Krusbæk (Hugo) er vidunderligt troværdige, og Paw Henriksen er glimrende som den gnavne skolelærer-far, der besvimer foran alle sine elever, da han ser Pixy gemt under kateteret.
Filmens dialog er i modsætning til mange andre julefilm mundret og morsom, hvilket skyldes den filmskole-uddannede manuskriptforfatter og instruktør Carsten Rudolf.
For 19 år siden debuterede Carsten Rudolf med "Menneskedyret" og den 11-årige Cyron Melville i hovedrollen. Filmen vandt en Bodil og 8 Robert'er men solgte kun 3753 biletter, så Rudolf fortsatte sin karriere ved radioteateret og gik senere over til TV-serier. Nu er han lykkeligt tilbage i en klukkende morsom børnefilm med fine nyskrevne sange. Aya på 7 år i min familie var vildt begejstret for "Familien Jul" men udtalte, at den endte "lidt sørgeligt".




















