Emma ved ikke rigtig, hvem hun er. Hun beundrer Emil, som har styr på det.

Han ved godt, hvem han er. Selvsikkert bevæger han sig rundt mellem fem guld-piedestaler og prøver sig selv af i de bunker af tøj, der er stablet op på hver lille søjle.

Hun forsøger, at efterligne ham, men det skal man slet ikke. Det går vist ud på at se ud som de andre, men alligevel være helt sig selv på den rigtige måde.

Derhjemme har Emil alle de nyeste ipods, ipads, spil og andre elektroniske gadgets, der er gode at have, hvis man skal være med. Emma mangler heller ikke noget. Hendes forældre er ved at line op til et brag af en konfirmationsfest – der skal eddermame ikke mangle noget.

"Hvis bare jeg var en anden, så ville jeg vide hvem, jeg var" – tænker Emma højt.

Fucking fattig er en montage om to familier, der rammes af finanskrisen, skabt af Alias Teaterproduktion.

I en lang række glimt møder vi de unge og deres forældre – alle fire spillet dejlig intenst af Mads Riisom og Anne Gry Heningsen - og hvert billede handler om udfordringerne i at skabe sig en identitet som ung. Med eller uden penge.

Tidens mest iørefaldende pophits spiller en vigtig rolle i stykket – som med- og modklang til stykkets temaer. Rasmus Seebachs Natteravn/Jeg kalder på dig og Medinas Er du ensom – for at nævne et par stykker. Det fungerer supergodt.

En pantomime, hvor de to skuespillere forgæves forsøger at blive synkrone i at møde hinanden i fysisk kontakt, skaber et par gange pauser af symbolsk ordløs poesi. Det giver en god rytme og afveksling til det ellers ordrige stykke.

Selvom du måske ikke tænker, du er ung, så vil Fucking fattig givet ramme noget i dig. Det handler meget om at være ung, men det handler også om at være menneske i et samfund, hvor identitet i så høj grad hænger sammen med forbrug – og så har stykket en dejlig fandenivoldsk energi og er pokkers underholdende.