I en afkrog af dansk musikliv suser Gunni Torp rundt og spiller folkemusik med rødder i både Norden og Balkan. Hun er en del af musikersammenslutningen Balkanmafiaen og har spillet med det bindegale balkaniserede truthornsbands Klepti Klepti og det sigøjnersvingende Orkestar Baxtalo. For et par år siden udgav hun albummet Pæne piger Boller i Karry med bandet Gunni og Nitterne, hvor hun afprøvede sit stærkt sammensatte tekstunivers.

Nu har hun investeret sin energi i cd'en Det smitter. I 10 nye popsange/viser af egen produktion afslører hun et både saftigt og poetisk syn på hverdagslivet, som i Velsignet:

 

Jeg har mødt den store ånd, hun slog en fis i mit fjæs.

Manden med den lodne hånd og cigaren, han gav et hvæs.

Jeg er velsignet, jeg har fået én på skrinet, en gylden ske i røven

- ja, jeg har bestået prøven.

 

Der er knald på liggehønen, når Gunni Torp poetry-slammer sine skæve vers og syn på tilværelsen ud, og hun er en ren musikbombe, der ikke blot har en glimrende røst, men som også spiller glimrende trækharmonika og altsaxofon. Til lejligheden har hun samlet en række åndsbeslægtede musikere: Mads Bendsen på klaver eller bas, Kristoffer Lund Sørensen på trommer, Kristoffer Juel Poulsen på orgel, Simon Hebeltoft Hansen på guitar og en masse andre der hopper ind og ud af cd'en, som når Sømændene lige synger kor på "Han skal giftes":

 

Han skal giftes i morgen

bruden er i hvidt, hun tager sorgen

han får det hvide snit. Han skal giftes, den kære

Tra la la la la, tungt er det at bære

- det jeg ikke har.

 

Det smitter spænder musikalsk vidt. Her er Fellini-agtig cirkusmusik, Hanss Eisler'sk kabaret, folkevisestemning, poetry slammed rap, lystig kabaret samt ren fis og ballade. Det hele er utrolig veloplagt serveret af producer Ask Kæreby.

Hvis man kan bruge Gunni Torp og hendes medmusikanter som målestok for grøden og grokraften i den hjemlige musikalske undergrund, bliver det rigtig svært at bevare pessimismen. Det eneste der nu mangler er, at de får en chance for at vise det for andre.