Lesbos. Callais. Eidomeni. Tre brændpunkter for Europas flygtningekrise de seneste år. Men hvorfor hjælper vi mennesker i nød? Hvad får tusindvis af almindelige mennesker rundt omkring i verden til at kaste sig ind i en humanitær katastrofe som den, der har udspillet sig i det sydlige Europa de sidste to år.

Hendes skæbnefortællinger er uafrystelige i en tid, hvor vi så gerne vil glemme, hvad der skete og sker ved Fort Europas sydport. 

Her har hundredtusindvis mænd, kvinder og børn fra Mellemøsten og Afrika samlet alle deres forhåbninger om et anstændigt liv i drømmen om det forjættede land. Er det pladderhumanisme? Er det kristen næstekærlighed? Er det kynisk selviscenesættelse?

Den britiske skuespiller Ellen Muriel fulgte i et halvt år i kølvandet på tragedien som en humanitær samaritaner. Hun har uddelt tøj til halvdruknede bådflygtninge på den græste ø Lesbos. Hjulpet strandede flygtninge i lejren ved Eurotunellens landanlæg i franske Callais, hvor tusindvis forsøgte at vandre under havet til Storbrittanien. Levet i og oplevet mareridtet i det nordlige Grækenland, hvor 15.000 papirløse sad fanget foran Makedoniens spærrede grænsebomme.

På tre kvarter blotlægger hun skandalen, flår huden af den højtbesungne vestlige næstekærlighed og kaster udfordringen ud fra Teater Får302's dagligstuescene: Hvem hjælper vi, når vi hjælper - og hjælper vi i det hele taget andre end os selv og vor betændte samvittighed?

Det er til tider hylende morsomt, men latteren er af den slags, der stikker i halsen og som skal hostes op, så vi ikke bliver kvalt. Udstyret med fire papkasser, et skyggespil i et ophængt igloo-telt og en simpel dukke taler, spiller og synger Ellen Muriel sig gennem paradokset frivillig nødhjælp i "You, Me. And the Distance between Us."

Hendes skæbnefortællinger er uafrystelige i en tid, hvor vi så gerne vil glemme, hvad der skete og sker ved Fort Europas sydport. Ellen Muriel sætter begavet horden af humanitære frivillige, der soler sig i den ufattelige tragedie uden at få grimme billeder på nethinden, op mod strømmen af traumatiserede flygtninge. Imellem dem sætter hun nogle af de mange, der ikke klarede rejsen. Det er ikke spor morsomt.