Øjnene. Det er øjnene. De mange små piger, unge og ældre kvinder og hænger fra dagligstuens vægge og stirrer. Det er ikke dig, de ser på. De ser bare tomt for sig, som om deres liv engang gik i stå, og aldrig rigtig kom igang bagefter.

Det er også mønstrene. Tapeterne, tøjet, frisuren, gulvtæpperne i den "helt almindelige" lejlighed, som den danske kunstner Julie Nord har skabt og inviteret os ind i. Lejligheden i hendes nye udstilling på Kunstforening Gl. Strand, "Just Like Home", danner ramme om en ny serie portrættegninger. Deres emne og omdrejningspunkt er familien - som identitet, som begrænsning, som undertrykker.

Familieportrætterne i de tre stuer i forlængelse af hinanden, der er en del af Kunstforeningens oprindelige arkitektur, tegner tilsammen et kvælende billede af livet i familiens trygge skød. De kunne hænge i et hvilket som helst vestligt hjem som bekræftelse på "Slægten" -  at alting har en rod, et udspring, en fortid - og en pris.

De fotografiske skilderier stammer dels fra Julie Nords eget familiealbum, dels tilfældige fotos, fundet på internettet. De viser ikke blot hendes familie, men alles - den fælles baggrund for vor kultur.

Måske viser disse portrætter også den fælles afgrund, der hver på sin måde har præget det enkelte menneske, hver datter og søn, hver broder og søster, hvor far og mor, deres forældre og forfædre. Det er fortidens, slægtens altid stirrende øje, der måler og vejer, ser koldt, iskoldt fra væggene i det lille hjem - eller er det i virkeligheden et fængsel.

Julie Nord er københavner og uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2001. Hun har udstillet i både Danmark og udlandet, men "Just Like Home" er hendes til dato mest ambitiøse totale installation.

På vej ned fra dette frostklare univers kan man passende tage temperaturen på sit familie-barometer og overveje, om et besøg hos en psykiater måske ville være vejen frem.