De fleste voksne danskere kender den 1,1 kilometer lange Istedgade i København, uanset om de har været der eller ej. Den er lige del berømt og berygtet.

Forfatteren, arkæolog Hanne Fabricius, der har boet 30 år i Vesterbro kvarteret, fortæller og illustrerer i sin nye fremragende bog, Istedgade - porten til Vesterbro, om en gade, som gennem tiden har afspejlet et mini-Danmark med alle dets befolkningsgrupper repræsenteret.

I takt med at samfundet har ændret sig, har Istedgade naturligvis også ændret sig. Gaden afspejler på godt og ondt det omgivne samfund og er som ”en levede organisme i bestandig forandring. Her ser vi de samfundsforhold, byudviklinger, strømninger i tiden og kulturhistoriske fænomener, som findes overalt i det danske samfund”.

Bogens seks kapitler skildrer gadens ånd, historie og udvikling. Fra etableringen af pesthus og hovedbanegården uden for voldene over Ellerhammers værksted, kødbyens og slagternes indtog, efterfulgt af garvere, lysestøbere, skomagere og naturligvis værtshusene til besættelsestiden med det berømte slogan ”Istedgade overgiver sig aldrig”. Vi hører om luderne, lommetyvene og lurendrejerne, arbejderne, forlystelserne og den mørke side med porno, stoffer og hjemløse.

Bogen fortæller også om fremdriften med ”cafeerne, digterne, skønånderne og de personligheder og farverige mennesker, der alle dage har holdt til i deres yndlingskvarter”.

Tove Ditlevsen skrev: ”Istedgade forestiller jeg mig altid som en smuk kvinde, der ligger på ryggen, med håret ved Enghaveplads. Ved Gasværksvej, der danner skellet mellem ordentlige folk og lastefulde, deler benene sig, og strøet ud over dem som fregner ligger de gæstfrie hoteller og de lyse, larmende værtshuse, hvor politibilerne senere på natten kører frem og henter deres skandaløst berusede og stridbare ofre”.

Sine steder er bogen lidt rodet, men for alle dem, der gennem tiden har boet, besøgt eller bare været interesseret i Istedgade, tror undertegnede den vil vække glæde, grundet de mange herlige historier og anekdoter.

Bogens layout er helt i særklasse. Billeder, farver, tegninger og stemningen gør, at man fornemmer duften af de mange eksotiske bikse. Fantastisk!