En af de mest solgte og roste bøger, der blev udgivet i Danmark i 2014, hed "Stoner". Den er oprindeligt skrevet i 1965 af den amerikanske forfatter John Williams (1922-94), der i sin levetid nåede at udgive tre romaner. Med den mediebevågenhed bogen opnåede, er det ikke overraskende, at hans første roman fra 1960, "Butcher's Crossing", nu endelig også bliver tilgængelig for danske læsere.

Ved læsningen føler man sig tilbage til de klassiske westernfilm fra barndommen. Blot langt bedre.

Hvor handlingen i "Stoner" udspillede sig i det 20. århundrede, er rammen i den ”nye” bog det 19. århundrede. Omkring 1870 – altså ikke længe efter den amerikanske borgerkrig. Romanens hovedperson, Andrews, har opgivet sit universitetsstudium og ankommer til den meget lille by, Butcher´s Crossing.

Her møder han bisonjægeren Miller. Sammen med yderligere to mænd drager de ud for at jagte bisoner. Håbet er at kunne tjene formuer på skindene. Miller har hørt om et sted, hvor der stadig skulle befinde sig flere tusinde dyr.

Det lykkes også, men vinteren overmander dem, og de må efterlade de fleste skind i kløften. På hjemturen går det helt galt. Vognen med de læssede skind, studene og en af mændene – den tyske indvandrer Schneider – bliver revet væk i en flod. Ved tilbagekomsten til Butcher´s Crossing har de stort set intet tilbage.

Som det burde fremgå, skal romanen – ligesom "Stoner" – ikke læses for spændingens skyld. Det er hverken en krimi eller en actionbog. Det er helt andre kvaliteter, der bærer bogen. Ved læsningen føler man sig tilbage til de klassiske westernfilm fra barndommen. Blot langt bedre.

Butcher's Crossing er typisk for Midtvestens små byer på den tid. En hovedgade. Få forretninger, et hotel. Jernbanen, som man sætter stor lid til, er endnu ikke etableret. Læseren fornemmer hvert et sted. Saloonen, baren med lugten af whisky, tobakstågerne og mandesved. På det spartanske hotel arbejder Francine som luder, og Andrews bliver tiltrukket af hende. Men han kan ikke. Francine trøster med ordene: Når du kommer tilbage, vil du være en anden. Slut med de bløde hænder.

Gennem bogen kommer Andrews da også nærmere sin drøm om lykken ved at se de enorme prærievidder. Det kræver kamp og store strabadser. Mangel på vand er ved at tage livet af såvel dyr som mænd. Tungen svulmer op. Vanviddet nærmer sig i det barske landskab med brændende sol og senere sne og isnende kulde. Belønningen i første omgang er udførligt beskrevet – nedskydningen af bisonerne – blodigt, i vore dage afskyeligt – men sikkert meget realistisk for den tid.

I sidste ende spild af tid. Byen har ændret sig – ikke til det bedre. Hudehandleren er ruineret ved tilbagekomsten, forretningen lukket, og indehaveren flyttet på herberg. Miller og makkeren Hoge er mere eller mindre vanvittige. Kun Andrews bevarer fatningen. Han drager videre – uden Francine, han har drømt så meget om, og som ved tilbagekomsten kan konstatere, at han er blevet en anden. Hans uskyld fjerner hun. Men alligevel må han erkende, at der ikke er plads til hende på den videre færd.

Sprogligt er bogen lidt af et mesterværk. En enestående præcis skildring med indgående præcise naturalistiske skildringer, så læseren føler selv at være der. I perioder næsten for meget. Men læs den – og tag dig tid dertil.

Mon ikke forfatterens sidste roman "Augustus", for hvilken han modtog National Book Award-prisen for i 1973, også snart udkommer.