Vi har læst meget om katolske præsters sexuelle overgreb på messedrenge, men vi tvivler stadig på, om der bliver gjort noget ved problemet.

Larrain kommer rundt om hele den katolske kirke og dens reaktionære forhold til brug af prævention, cølibat og det at en leve et enkelt liv. 

Filminstruktøren Pablo Larrain har lavet en fremragende film om det svære og meget ømtålelige emne. Men den er som mange sydamerikanske film en barsk omgang med nogle meget uhyggelige voldsscener.

Fire præster, der alle har været homoseksuelle og begået pædofili, er som straf blevet forvist til en lille afsides kystby i Chile. Det er den katolske kirke selv, der har besluttet i al hemmelighed at forvise de fire præster. Den katolske kirke tåler ikke for megen debat og offentlighed om dette ømtålelige emne.

I et hus på en høj klippe lever de fire præster afsondret, enkelt og fromt, kraftigt overvåget af nonnen, søster Monica. Der bedes morgen, middag og aften. Man spiser enkelt, men fornægter dog ikke et glas vin. Hvor længe de skal blive her ved ingen, og det har de fire præster stort set indstillet sig på. Den ene præst får dog megen tid til at gå med at optræne en væddeløbshund, så den kan deltage i forskellige lokale hundevæddeløb.

Pludselig kommer en ny præst til huset, som har den samme skumle fortid. Forskellen fra de andre præster er blot, at en mand i byen kender den nye præst. 

Instruktøren Pablo Larrain har til ”El Club” lavet et stort research-arbejde. Han er selv opdraget i en katolsk skole, men filmen er ikke baseret på selvoplevede begivenheder. Han måtte grave dybt ved brug af internettet, og gennem samtaler med præster af både den ene og den anden slags.

Det er som sagt en stærk film Pablo Larrain har fået skruet sammen. Men det er heldigvis ikke fordømmelse alt sammen. Larrain kommer rundt om hele den katolske kirke og dens reaktionære forhold til brug af prævention, cølibat og det at en leve et enkelt liv. Noget mange præster og biskopper i den katolske verden ikke har levet op til. Den nye pave Frans II forsøger selv at vise vejen med en enkel livsførelse, men mange af de kardinaler, der omgiver ham, mangler vist ikke noget og lever mere eller mindre i sus og dus.