Det Ny Teater er især kendt for at levere grandiose, glitrende og hjernedøde opsætninger musicals til folket. "Phantom of the Opera", "Wicked" og "Beauty and the Beast" er fryd for øje og øre, snarere end til refleksion og fordybelse.

Historien om minearbejdersønnen Billy, der hellere vil danse ballet end grave kul og bokse, er af den slags dybe slag til solar plexus, som drømme er skabt af.

Det gælder ikke "Billy Elliott". Allerede da filmen af samme navn fik premiere i 2000 på Cannes Film Festivalen stod det klart, at dramatiker Lee Hall og filminstruktør Stephen Daldry havde fat i noget særligt. Historien om minearbejdersønnen Billy, der hellere vil danse ballet end grave kul og bokse, er af den slags dybe slag til solar plexus, som drømme er skabt af.

Den britiske superstjerne Elton John overværede filmens premiere i Cannes, og han lovede sig selv at skrive musikken til en musical. Den fik premiere i 2005 i London, har gået i årevis på Broadway, og har solgt næsten 10 millioner billetter. Nu er den kommet til Det Ny Teater, og tak for det.

Det er en barsk historie om det lille minesamfund Easington i Nordøstengland. I 1984 genvandt Margareth Thatcher magten på et løfte om at knække rygraden på den britiske fagbevægelse i almindelighed og minearbejderforbundet i særdeleshed. Snart slås specialtrænet politi mod minearbejdere overalt i Storbritannien under et helt års blodig strejke og lock-out.

Imens forsøger de to teenagers Billy og hans ven Michael at få mening med  puberteten og fremtidsdrømmene. Jesper Malmoses og Karen Hoffmans saftige oversættelse af de engelske tekster og sange tegner tilsyneladende et primitivt og ufølsomt samfund, men skinnet bedrager. Easingtons minefamilier har deres stolthed, og selv om de inderst inde ved, at løbet er kørt, så holder de fanen højt og står sammen - i godt og ondt.

Det samme gør de to knægte i musicalens i særklasse bedste scene, hvor Billy overrasker Michael i kvindetøj! Det er lige så urkomisk og rørende, som i Karel Reisz' film "Morgan" fra 1966 med blandt andre Vanessa Redgrave.

Med opsætningen af "Billy Elliot – the musical" beviser Det Nye Teater, at huset kan skabe kunst, der holder. Og dét forpligter.