På vej til Aarhus hørte Flemming Jensen forsvarsminister Nikolaj Vammen i radioen. Hvad ministeren havde sagt, fik publikum ikke noget at vide om. Blot ville Flemming Jensen vise en vandkunst, hvor man også kunne hælde vand IND ad ørerne.

Alle Jensens "julegodter" til publikum var fyldt med samfundskritik, ligesom hans julekalendere gennem tiden har været det.

Når Flemming Jensen går på scenen, selv i et juleshow, bliver verden vendt på hovedet op til flere gange. Som publikum må vi holde ørene stive, især når Flemming Jensen går over til vandkunst.

På Svalegangen er scenen pyntet op med et stort juletræ og store funklende julekugler af tyndt metal i loftet lige over Flemming Jensens hoved. Til højre for ham en storskærm, hvorfra han åbner 24 låger med klip fra sine tre julekalendere på DR1 om Nissebanden i Grønland, De Vestindiske Øer eller i landsbyen Holme-Olstrup på Sjælland. Samt de herligste fraklip hvor skuespillerne fumler og fjumrer og ikke kan huske teksterne, og alle griner røven ud af bukserne.

Grin er der masser af i Flemming Jensens juleshow. Han er ikke til humor som våben i højre hånd og hånen i venstre. Humor og alvor går hånd i hånd, og fra sin gode ven Jesper Klein har Flemming Jensen arvet disse visdommens ord: Intet uden mildhed.

Alle Jensens "julegodter" til publikum var fyldt med samfundskritik, ligesom hans julekalendere gennem tiden har været det. Når nissepigen i Holme Olstrup ikke kan sælge bananer, må der skabes et behov, men hov, hov: Er det ikke svindel? Nej, det er markedskræfter, siger Fiffig Jørgensen.

Flemming Jensen er bare så meget til jul og juleri, men undrer sig over, at Jesus’ fødselsdag har udviklet sig til verdens største indkøbsfest, når Jesus nok var det mindst materialistiske menneske i verden. Hjemme hos ham selv, altså hos Jensen, har de droppet julegaverne, og så fik julefreden bedre plads.

Tiden flyver afsted i showet som julemandens kane på Grønland. Flemming Jensen har altid Grønland med sig, og med god grund. I Grønland ligger et fjeld med to toppe. Usædvanligt. Grønlænderne har givet det navnet Umanak, "Dét, der ligner hjertet". Grønlandsk skik og sprog banker i takt med Flemming Jensens hjerte, men det gør EU ikke.

Til sidst lander julemandens kane, og vi tumler lidt ud af salen med mildhed og mange samfundskritikker klogere.