Steen Bille Larsens bog "I venstrefløjens øje" med undertitlen "Mit liv som fuldtidsaktivist i 60'erne" er god og værd at læse.

Ikke fordi skildringen af de så politisk og kulturelt modsætningsfyldte og dramatiske 60'ere er fuld at hidtil ukendte oplysninger, men fordi vi får historien fortalt af et menneske, som var med i nogle uhyre interessante og vigtige sammenhænge i det, man dengang begyndte at kalde "venstrefløjen".

Steen Bille Larsens bog fortjener både almindeligt nysgerrige og politisk interesserede læsere og også historikere og undervisere.

Den er et historisk vidnes kyndige og personlige beretning om begivenheder, som sagtens kan virke oplysende og politisk inspirerende den dag i dag og i morgen.

Bille Larsen har kogt sin personlige livshistorie ned til det i hans liv, der er spundet sammen med venstrefløjens politiske historie i 60'erne, og det er til gengæld meget og historisk oplysende.

Fra som ganske ung at have udgiver et lille blad, "Orientering" om politik og kultur, sammen med en kammerat, bliver han aktivist med mange funktioner i organiseringen og planlægningen af kampagnen mod atomvåbens marcher, demonstrationer og oplysningskampagner. Og derfra bliver han hyret som central medarbejder i redaktionen af den nye venstrefløjsavis "Politisk Revy" og i dens engagement i en god del af 60'ernes vigtigste politiske aktioner, indtil han stopper i 1973.

Engagement og viden

Bogens historie dækker såmænd kun 13-14 år, men er fuld af den engageredes oplevelser og viden. Her får man de indre linjer at se i 60'ernes to mest succesrige bevægelser "Kampagnen mod atomvåben" og "Vietnam-bevægelsen" inklusive Russel-tribunalet. Man læser om spændingerne og konflikterne i venstrefløjssamarbejdet mellem de politiske partier, bevægelser og grupperinger. Ofte med omtale af de centrale personer.

Her kommer man med til de store Vietnam-demonstrationer og hører om modtagelsen af amerikanske desertører i København. Man får Bille Larsens skildring af den store, skæbnesvangre Verdensbankdemonstration og læser om PET´s overvågning, ransagelser og infiltration i Russel-tribunalet, både belyst af Bille Larsen og via PET-kommissionens store rapport. Og den delikate sag om overvågningscenteret under Københavns Universitet i Kejsergade.

Han fortæller om "ungdomsoprøret" og -kulturen med musik og stoffer med sin personlige distance og anderledes medlevende om kvindebevægelsens succesfulde start i rødstrømpedemonstrationerne.

Historien ender i EF-modstanden og de vilde strejker i 1972. Undervejs er man med til møder, rejser og politiske konferencer, Bille Larsen deltog i her i landet og i DDR og Paris. Af og til får man lidt smalltalk om, hvor og hvordan han overnattede, og hvem han spiste hvad sammen med, men ikke så meget at den forstyrrer den væsentlige politiske historie.

Nøgtern fortæller

Bille Larsen er en nøgtern, faktuel historiefortæller, som ikke smigrer sig selv, og det giver bogens personlige engagerede historiefremstilling kvalitet. Der er skrevet meget om den kolde krigs tid og 60´erenes danske og internationale historie af professionelle historikere.

Steen Bille Larsens bog fortjener både almindeligt nysgerrige og politisk interesserede læsere og også historikere og undervisere, fordi hans bog bringer os tæt på begivenhederne, sagerne og personerne. Og der er væsentlige glimt i bogen af dansk parti- og ideologihistorie på venstrefløjen i 60'erne, som kan gøre klogere på, hvad en ideologisk uens venstrefløj kan og ikke kan, så længe den kan holde sammen.