Fem børn på række og en far med en kølle. Flergræderi og en pøl af pis.

Ordene rammer som piskeslag i første digt, "Barndom". Yahya Hassans barndom. For den unge digter, der i en alder af 18 år har fået udgivet sin første digtsamling, skriver om sit liv som det har set ud. På trods af en mediestorm uden lige, der har diskuteret digterens ord og skabt debat med tilhørende dødstrusler, er det først, når man læser digtsamlingen, at man forstår, hvad det er, der er blevet skabt.

Yahya Hassan rører en nerve og rammer plet med skarpe ord, der beskriver følelser af afmagt, angst og en anden verden. Det er en verden, der på mange måder er svær at begribe som læser. Han er poet og den fineste af slagsen. Uden omsvøb formidler han sit liv, som det har formet ham.

Som den fineste poet formidler han en vrede der har sat dybe spor i ham. Hvert et ord emmer af en strøm, der rammer læseren et sted i frontallapperne. Det her er en ung mand og hans liv. Hans beretning og smerte. Det er svært ikke at få en klump i maven, når man læser om en barndom der hver dag er styret af angst og svigt. En dreng, der er blevet svigtet og tabt gang på gang, dels af sin familie, men i høj grad også af samfundet.

Yahya beskriver livet som en klemmelus mellem to verdener. På den ene side det danske velfærds-samfund. På den anden side et liv uden omsorg, og han skaber sin egen verden med nye ord og vendinger som "Det pædagogiske diktatur", "Pisprøven", "Skunkposen" og "Ghettobanken".

Yahya Hassan bruger sine egne ord til at beskrive en fremmed verden og på mange måder fremhæver det præcis, hvad han vil med sine digte. Han udfordrer familien Danmark og gør det med en snedig nonchalance der gør de ellers så voldelige ord spiselige. "Her er min historie! Diskuter den med sukkerknald og kaffe i jeres mælk", skriver den unge poet i sidste digt,.

Hvis hans mission med sin første samling digte var at skabe debat, er den fuldført til perfektion. Yahya Hassans digte har netop vundet BogForums Debutantpris 2013.