Dette er en anderledes bog, en ganske anderledes bog målt på mange forskellige parametre. 

Bogens størrelse: det er ikke kun en mursten af en bog, det er en stor tyk munkesten – 684 sider vel at mærke uden illustrationer.

Her er en historiker, der vil noget med fortællinger, og står ved, at han er socialistisk vejviser. 

"En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen" er titlen, og det er ikke bare en historisk fremstilling. Den tager sit udgangspunkt med Big Bang og slutter i det 21. århundrede og er både en naturhistorisk og en verdenshistorisk fortælling.

Det er også en stor fortælling, der ser historien som en skæbne. Det er et totalt brud med vor tids tankegang. I vort postmodernistiske samfund har vi gjort op med den store fortælling. Den hører hjemme i den hedengangne modernisme. ”Netop nedbrydelsen af de store fortællinger, gør det umuligt for det postmodernistiske spektrum, at lave en fælles stor fortælling.”1 

Denne bog er modsætningen til alle de postmodernistiske teorier – det er en stor fortælling og så er den endda skrevet på en socialistisk baggrund.

Men det er vigtigt at slå fast, at der er tale om en moderne, kritisk forståelse af marxismen, for eksempel skriver Bregengaard: ”Marx og Engels inspirerende skriverier ofte er stivnet i en art religiøs overtro med en overmenneskelig partitop eller diktator som en urørlig frelser”2 Dette er ikke kun en sætning, men forfatterens opfattelse af marxismens fejltagelser. Det er med til at gøre bogen læseværdig også for mennesker, der ikke er socialister.

Historie med et budskab

Historie har aldrig og bliver aldrig værdifrit. Historie er et produkt, der skabes af en historiker, og per definition har historie et budskab, der ligger ud over selve det faghistoriske.

På sin vis er Bregengaards murstensværk befriende. Her er en historiker, der vil noget med fortællinger, og står ved, at han er socialistisk vejviser. Per Bregengaard er mest kendt for sin politiske virksomhed, medlem af Enhedslisten og er forhenværende borgmester for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Han er cand. mag i historie og ulandspædagogik (RUC) og gymnasielærer.

Dette er en relevant bog, uanset hvilken historiesyn man har – dels på grund af det anderledes historiesyn og dels fordi bogen også har en del at byde på en fortælling om historien. Det er en styrke at bogen favner bredt, men det betyder også, at der til tider, helt naturligt, kommer en overfladiskhed.

Et eksempel på dette er når Bregengaard går fra det klassiske Grækenland over i hellenismen. Der bruges kun halvanden side på dette emne, og hovedvægten lægges på Stoikerne og Epikuræerne. Det havde været en fordel for fortællingens helhed, at forfatteren her havde brugt kræfter på at undersøge den mentale forandring, der sker, når man tvinger de enkelte bystater ind i riger, styret af en hersker. Men alt kan selvfølgelig ikke komme med.

Stor indsigt

Et kapitel der viser forfatterens store indsigt er fortællingen om Romerriget.

Bregengaard ser bort fra den romerske republik – det er klogt i en bog af denne beskaffenhed – der tages direkte fat i den romerske kejsertid. Hovedvægten er lagt på religion. Her behandles kejserdyrkelse, naturret, mysteriereligioner, jødedom og kristendom. Det kan overraske nogle, at man i en socialistisk historiefremstilling tillægger religionen så stor vægt, men det er nok rigtigt set af Bregengaard, at netop religionen er det største, der er givet videre fra oldtidens romerske rige. I forbindelse med kristendommen slås ganske rigtigt fast, at en af de afgørende skillelinjer mellem de antikke religioner og kristendommen er indførelsen af syndsbegrebet. Dette fører over til en behandling af kvinder og seksualiteten, der føres op til middelalderens bodsbøger. Det romerske kapitel afsluttes med kristendom som rigsreligion og med romerretten.

Bogens kapitel om middelalderens feudale samfund er godt skruet sammen, det er godt, at der er blevet fundet plads til både at beskrive hjulplov og udviklingen af vandmøllen. (Den store socialhistorie i 1980'erne nævnte slet ikke hjulploven) Disse teknologiske landvindinger ændrede livet i Europa for millioner af mennesker. De ændrede de basale livsvilkår. Dette fører mig frem til min største anke mod bogen. Jeg savner en mere kulturhistorisk tilgang til mange af perioderne. Et eksempel herpå er udviklingen i spisevaner, for eksempel forholdet mellem animalsk og vegetabilsk føde.

Men når det er sagt, så har bogen mange styrker. Et enkelt eksempel herpå er, at for eksempel i kapitlet om middelalderen bliver vi præsenteret for datidens forfatningskampe. Det gøres kort og klart, hvor dansk historie – Erik Klippings håndfæstning 1282 – bliver indsat i en international sammenhæng. Det er god historieskrivning.

Stor og lille bog

Dette er stor bog – mere end 650 sider – men samtidig, er det en lille bog i forhold til emnets størrelse. Forfatteren styrer generelt flot uden om tåbelige generaliseringer – et enkelt negativt eksempel er beskrivelsen af Luthers holdning til bondeopstanden i Tyskland i 1524-25. Her medtager forfatteren kun Luthers støtte til fyrsterne – ikke hans lammende kritik af udnyttelsen af bønderne. Men et sådant eksempel er heldigvis en enlig svale og den gør som bekendt ingen sommer.

I den nyere historie kan man selvfølgelig mærke Per Bregengaards politiske holdning. Men det bliver heldigvis aldrig til en politisk agitation. Der er tale om en gedign historieskrivning. I forbindelse hermed vil jeg fremhæve beskrivelsen af det såkaldte Kanslergadeforlig og K.K. Steinckes store socialreform og ikke mindst beskrivelsen af 30'ernes flygtningepolitik. Beskrivelsen af historien efter Anden Verdenskrig er sober og giver et rimeligt bud på udviklingen.

Bogen er utroligt velskrevet, det fanger læseren, at forfatteren er, som man siger i dag, i øjenhøjde med sine læsere. Bogen er en bedrift – som faghistoriker er jeg imponeret. Det er en anderledes bog, men en god bog, der godt kan anbefales. Jeg håber, at bogen vil få en bred udbredelse. Den bør læses af alle der enten er historisk eller politisk interesseret.

1 Torben Svendrup: Hvad tales herom? p.58

2 p. 202