Fortællingen er tilbage. I tomrummet efter modernismens fornægtelsen af fortiden graver alle efter guld i i jagten på at frigøre historiernes universelle kraft og slippe den kollektive hukommelse løs.

Vi vil skabe et samlingspunkt i lokalmiljøet, der åbner op for nysgerrigheden på hinandens eksistenser og styrker den lokale fællesskabsfølelse.
Skuespiller Pernille Gaarde

Kæmpekoncerner ofrer store summer på "den rigtige" historie som led i deres strategiske kommunikation. Psykologer og terapeuter bruger erindringer og historier til at grave i senile og demente menneskers hjerner for at revitalisere dem. Skuespillere og billedkunstnere har viet karrieren til den klassiske fortælling, der skal minde moderne mennesker om deres fortid.

Skuespiller og dramatiker Pernille Gaarde er inspireret af den australske narrative terapeut Michael White (1950-2008) og hans bog "Kort over narrative landskaber". Hun deltog 2013 i Københavns Musikteaters projekt "I København har jeg hjemme", hvor scenekunstnere indsamlede historier fra en campingvogn forskellige steder i København.

Nu står campingvognen på "Den Røde Plads" på Nørrebro i København, klar til at gå "TÆT PÅ". Her udfordrer hun lokale borgere til at dele deres skumle eller smukke historier i det intime rum sammen med performer Kristofer Krarup og musiker Tin Schell.

– Vi vil skabe et samlingspunkt i lokalmiljøet, der åbner op for nysgerrigheden på hinandens eksistenser og styrker den lokale fællesskabsfølelse, siger Pernille Garde.

"TÆT PÅ" er delt op i to faser. Frem til den 14. august inviteres folk til at fortælle en privat historie, som derefter dramatiseres. I anden fase fra 18. til 21. august inviterer holdet fem tilskuere til en kort forestilling, baseret på udvalgte fortællinger fra den første del.

Det er et spændende koncept, men det lever livet farligt. Det klassiske teater bygger på en dramatikers viden og indsigt i menneskets kaotiske og mørke univers, når en konflikt bliver til drama. Denne proces skærer historien ind til benet og skaber derved en forestilling. Når fortælleren også er fortællingen, risikerer historien at blive en linedans uden sikkerhedsnet.

Pernille Gaarde og kompagni formidlede min egen historie med stor indsigt. Deres minimalistiske fortolkning kastede nyt lys på en traumatisk oplevelse, da jeg som øjenvidne til et brutalt bankrøveri i 1996 blev truet med en pistol. Tak for det.