Journalisten Jens Winter og digteren Henrik Nordbrandt har kendt hinanden siden 1983 og gennem årene diskuterer alverdens emner. Det er baggrunden for bogen Året har 16 måneder, en titel der stammer fra et af Nordbrandts digte fra digtsamlingen Håndens skælven i november (1986).

For Nordbrandt, der i 2000 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris, og som har i det meste af sit voksne liv boet i Tyrkiet, Grækenland og Italien, men vendte hjem til Danmark for nogle år siden, har årets gang stor betydning.

Ud over de tolv måneder som vi opererer med, så opererer Nordbrandt med november fem gange. Hvorfor, det besvarer bogen.

Bogen består af tolv samtaler, der dækker årets tolv måneder og kredser om emner som "Lyset", "Slægtninge", "Kunsten", "Derfor blev jeg kunstner" og "Krig". Den består desuden af digte fra hans forskellige samlinger og nogle få nyskrevne digte.

Almanakken begynder med marts måneds lys og slutter med februar måneds spirende forår. To måneder der har stor betydning i Nordbrandts liv. I kapitlerne "Rejsen", "Stedet" og "Orienten" ser man Grækenlands og Tyrkiets store betydning for ham. I løbet af samtalerne lærer man digteren Nordbrandt bedre at kende. Både gennem hans digte og gennem hans opfattelse af den verden, der omgiver ham, hvad enten det er Lolland og Møn eller Istanbul og Orienten.

Bogen er fuld af indsigt, ironi og sarkasme. Som noget nyt kan man læse Nordbrandts eget syn på flere af hans egne digte. Noget han, som andre digtere, ellers afholder sig fra. Og det er spændende. Som en bonus indeholder bogen også fotografier af den fremragende fotograf Krass Clement.

Året har 16 måneder er en lille dejlig bog, som folk, der ikke kender til Nordbrandts forfatterskab, vil kunne få stor glæde af, mens "kendere" vil kunne finde nye dimensioner og sammenhænge.