Hvem vil ikke gerne have et åndehul i denne fortravlede verden, men hvorfor ender det ofte med, at andre bliver skubbet til side?

Instruktøren Mark Jenkin har lavet en ganske bidende og humoristisk film, BAIT, om et lille fiskerleje i det idylliske Cornwall, hvor velhavere fra storbyen søger ro og frisk luft, mens fiskerne og kromutter må stå på pinde og servicere for at overleve.

Tendensen med at presse mennesker ud af deres områder er ikke ny.

Når weekenden kommer, bliver fiskerbyens smalle gader invaderet af store biler, køleskabene buler af dyre vine og kaloriefattige salater i de små fiskerhuse, hvis vægge er overdænget med oprindeligt fiskegrej. Her lever storbyens velhavere intenst roligt i de næste 48 timer.

Tidevandet venter ikke

Den ro skal ikke forstyrres af den lokale fisker Martin Ward. Hans og broderens fiskekutter skal ikke tøffe larmende ved kajen tidligt om morgenen. Fiskeren svarer på storbymenneskets forslag om at udskyde arbejdet, at det venter hverken tidevandet eller fiskene på.

Senere på dagen, når landliggerne er stået op, arrangerer broderen Steven ture for halvfulde turister i selvsamme fiskekutter. Martin og broderen har mange skænderier om, hvad man skal ernære sig ved, fiskeri eller turisteri. Deres forældres hus med havudsigt har de måttet sælge til byfolkene for at overleve.

Det går da også galt en dag i den lille fiskerby. Det kunne se ud som en konflikt mellem unge og gamle, men stikker langt dybere.

De lokale må sælge ud

Filmen BAIT viser et ordentligt kultursammenstød. Den fik premiere i England i 2019, mens briterne ventede på at komme ud af EU, sådan som de havde stemt i 2016.

Tendensen med at presse mennesker ud af deres områder er ikke ny. De stenrige opkøber villaer og paladser i London, mens de næstrigeste køber huse i små landsbyer og fiskerlejer. Lokalbefolkningen må sælge ud af både huse, arbejde og skikke.

Det kunne se ud som en konflikt mellem unge og gamle, men stikker langt dybere.

Det sker også i Danmark, hvor store dele af landbruget er købt op af udenlandske selskaber. EU's fiskekvoter har kvalt mange fiskeres levevej. Og uden for EU sker det samme. Det er jo bare kapitalismen og regeringer, der skruer politikken sammen, så mennesker hele tiden bliver skubbet rundt.

Fortjener en håndværkerpris

Instruktøren Mark Jenkin kommer selv fra en fiskerby i Cornwall. Han skildrer sin historie i et kvadratisk sort/hvidt billede, som et tv i 1960’erne. Man kan blive i tvivl om tiden i filmen, men mobiltelefoner og computere får os trukket os frem til nutiden.

Lokalbefolkningen må sælge ud af både huse, arbejde og skikke.

Jenkin har i den grad sans for at filme, hvordan folk arbejder i deres fag. Man ser hænder binde knuder, pille fisk ud af nettet, røgte fiskegarn og lange mad over disken. Man ser hænder lægge champagnen på plads i køleskabet – i fritiden.

Det er vanvittig god billedlig fortællestil. Alene derfor burde filmen have en håndværkerpris.

Lune og eftertænksomhed

Jenkin har optaget BAIT med et udstyr fra 1976, som kun giver 28 sekunder per optagelse. Det bliver som "lange" billeder, hvor du selv må klippe handlingen sammen.

Jenkin lader sine skuespillere udtrykke sig med kropssprog og ansigtsudtryk. Faktisk er ordknapheden lige så stor som i den danske film "Onkel". Det gør BAIT lun og med tid at fundere.

Ærgerligt at der ikke er danske undertekster, ikke alle danskere er fortrolige med engelsk.