Tage Voss, der for nyligt fyldte 95 år, blev født den 12. juli 1918. Familien boede i Matthæusgade på Vesterbro i en fugtig og mørk lejlighed i et kvarter, hvor mange døde af tuberkulose, men "hvor man måtte ryge". Faderen var en stille mand, der var gået fallit med sin kunsthandel og derefter blev cyklende chokoladesælger, moderen en skarp og spydig klaverlærerinde. 

Sønnen skulle ikke være "proletar", så han kom i en betalingsskole på Frederiksberg og fik studentereksamen i 1937. Han ville være journalist, og fik allerede i 2. g. sin første kronik i Politiken. Siden har han i over 70 år skrevet kronikker i Politiken, ligesom han har været tilknyttet Ekstrabladet, Alt for damerne og flere bådblade. 

Han var også en passioneret sejler og skrev i 1978 "Glæden ved at sejle". I alt har han skrevet over 50 bøger. Romaner, essays, debatbøger, børnebøger og erindringer.

Dr. Voss

Under besættelsen var han med til at skjule jøder og fragte dem videre til Sverige. Efter krigen meldte han sig ind i DKP. At Tage Voss blev medlem af DKP kan skyldtes, at han i mellemskolen havde den marxistiske litteraturkritikker Harald Rue som lærer.

Tage ville være journalist, men moderen sagde "Læge!", og sådan blev det. Tage Voss kom til Christiansø lige efter den hårde vinter 1947. Øens beboere kaldte ham Dr. Voss. Om dette ophold skrev han i 1954 i den fine "Status på skæret":  

"Vi kom til en ø, som lå mellem isskosser 21 kilometer ude i havet – i middelalderen. Bortset fra, at butikken var tømt, og alle forsyningerne har taget slut, og der intet brændsel fandtes til kakkelovnen, så var øen aldrig trådt ud af fortiden. Der var ikke elektricitet, der var ikke lys. Der var ikke indlagt vand, der var ikke gas… Badeværelset var et vandfad til etagevask med varmt komfurvand, dasset en tønde under et bræt med hul..". Ikke noget at sige til, at den gode Dr. Voss forlod øen efter 20 år, med kone og tre børn!

De næste 10 år var han skole– og fængselslæge i København og 11 år i Birkerød. Han har desuden været ansat som læge ved alkoholiker– og narkobehandling samt lektor i skolehygiejne. Tage Voss modtog den prestigefulde PH-Pris i 1972.

Provokatøren

Det skal medgives at han kan fremstå som en provokatør, med stærke synspunkter. Han går ind for rygning, mener at "alderdommen er et helvede... der er intet godt ved at blive gammel". Han har annonceret, at han ville udstoppes, når han døde. Det havde han en aftale med en konservator om. Denne er, desværre for Tage Voss, død. 

I 1994 lavede filminstruktøren Ib Makwarth en portrætfilm om Tage Voss. Her kommer han med det for en læge noget utraditionelle udsagn: "Tag en codyl, fru Jensen, så forhaler du den revolution, der skulle gøre det her samfund bedre". Selv om Tage Voss kan virke noget defaitistisk, så er hans udgangspunkt "Lev livet! Gør de ting, der giver glæde og tag skraldet, når det kommer" og har selv levet livet med "illusionen som drivkraft".

I 2008 lavede instruktøren Gunvor Bjerre en halv times portrætfilm af Voss, hvor han gør status og udtrykker et åndeligt slægtskab med Holberg!

Af de mange bøger han har skrevet skal, ud over "Status på skæret", fremhæves "Moise Minskis vandring" (2005), der er en fremragende kortlægning af det spegede storpolitiske spil under Anden Verdenskrig i romanform. Det var Tage Voss, der i 1999 afslørerede, at Gyldendals tidligere direktør Ole Wivel og Louisianas grundlægger Knud W. Jensen i deres unge dage marcherede "i Gudhjems gader med opstrakte arme i stram nazihilsen".

Når der nu "ikke er noget ved at blive gammel", er det jo godt at "gnavpotten" kun fyldte 95 år og på dagen var i stand til at udsende bogen "Besættelsen 9. april 1940 – 5. maj 1945". Her sættes danskernes "heltemod" under lup. Tidligere i år udsendte han "Kære Dr. Ishøj – epistler om sundhedssektorens krise". Tillykke.