Ifølge den politiske vandringsmand Mattias Tesfaye har han siden han forlod gymnasiet i 1998 og kom i lære som murer været optaget af det tema, som han nu udgiver en debatbog om: Håndværket og hvorfor det er værd at respektere. Fuld respekt for det hos denne anmelder.

Håndværk er nemlig "en særlig form for viden. En anden form end boglig viden. Og der er brug for begge dele", siger Tesfaye, der i dag arbejder som murersvend.

Han fortsætter: "De seneste år har murersvendens håndværk og pædagogens faglighed mistet prestige. Ligesom det gælder for mange andre fag, der kombinerer praktiske og teoretiske færdigheder, er vores erfaringer og indsigter blevet skubbet til side til fordel for et teoretisk funderet verdenssyn". 

Uden at forfalde til akademikerhetz påpeger han, at det ikke er bøgerne men håndværket, der har flyttet os ud af naturen og ind i kulturen. Mennesker, der gennem 10.000 timers øvelser har tilegnet sig evner på højt fagligt niveau, er altså samtidig bærere af samfundets kultur, mener han.

Som et eksempel på hvor galt det kan gå når fagligheden er væk, er det prisbelønnede byggeri »8-tallet« i Ørestaden. "Allerede efter et år var bygningen plaget af vandskader (...) skimmelsvamp på flere terrasser, sjusket montage", skriver Tesfaye.

Som perspektiv mener han ikke, at vi skal konkurrere med diverse landes forskningsmiljøer, men sikre vækstmiljøer og en erhvervspolitik, der "understøtter håndværkerdrevet iværksætteri og innovation fra gulvet".

Tesfaye skriver både godt og humoristisk og argumenter veloplagt med et hav af gode eksempler for sit ærinde: at balancen mellem hoved og hænder skal genoprettes i samfundet.

Kloge hænder er en spændende og vigtig debatbog og en værdig efterfølger til Tesfayes debatbog fra 2010, Vi er ikke dyr, men vi er tyskere, om det danske klassesamfund og såkaldte "working poor", altså mennesker, der er i arbejde, men som alligevel lever under fattigdomsgrænsen.