Uffe Lorenzens første album under eget navn, "Galmandsværk", tager modigt samfundsforhold, forhold mennesker imellem og selve danskheden op og pakker det ind i fine lyriske og akustiske klude.

Uffe Lorenzen tør tage emner som danskhed og ulighed i samfundet op i en tid, hvor det egentlig ikke er moderne at kritisere andet end sig selv.

Uffe Lorenzen er en modig mand. Han er modig, fordi han tør sadle om. Han er modig, fordi han tør være mere undergrund end mainstream. Og han er i særdeleshed modig, fordi han tør tage emner som danskhed og ulighed i samfundet op i en tid, hvor det egentlig ikke er moderne at kritisere andet end sig selv. At emnerne bliver indspillet i et analogt format på akustisk vis, er blot endnu en tilføjelse til det mod, der præger "Galmandsværk". 

Akustisk enkelhed 

"Flippertøs", første single-udspil fra "Galmandsværk", er af Uffe Lorenzen selv erklæret det nummer på albummet, der minder mindst om hans tidligere projekter. Men "Flippertøs" har ligesom de øvrige skæringer på pladen en lighed med Lorenzens tidligere projekter. Og det gør ikke noget. For selvom det tydeligt kan høres, at der er tale om den samme bagmand, så hviler der en akustisk enkelhed over "Galmandsværk", som Lorenzens tidligere projekter ikke har haft.  "Flippertøs" er en del af en helhed.

Og netop denne helhed rummer en organisk sammenhæng, der er den virkelige styrke i "Galmandsværk".  Det organiske fornemmes blandt andet på den måde første- og sidste skæring, "Dansker" og "Blues For Havet", som næsten forekommer at være ét stykke musik, der er skåret over på midten, og den måde hvorpå Uffe Lorenzens tekster svæver i samme tematiske sky, uden at tage direkte aftryk af hinanden.

Vand har været en vigtig inspirationskilde, da Uffe Lorenzen skrev "Galmandsværk" på et værelse med udsigt til vandet på Gomera – en lille vulkanø tæt på Marokko. Dette fornemmes også på pladen og er blot endnu et organisk element, der tilføjes sammenhængen.

Nyfortolkning af Holst og Jensen 

Den analoge bånd-indspilning fungerer som en stemningsskaber, der smelter fint sammen med Uffe Lorenzens interessante tekstunivers, men det gør desværre også selvsamme tekstunivers svært at høre – især på "Dansker" og nyfortolkningen af Benny Holst og Jesper Jensens "Sang om Merværdi". 

Hvis du trænger til musik, der nemt kan lyttes på til enhver lejlighed og musik, der glider nemt både i øregange og krop, så er det ikke "Galmandsværk" du skal sætte på. Det er det for tungt på holdninger og for eksotisk i lyd til. 

Hvis du derimod synes, du trænger til et skud velskrevne tekster og en indsprøjtning af velovervejet undergrundslyd, så skulle du give "Galmansværk" et lyt. Det er så mainstream som undergrund nu engang kan blive.