Rød, fræk og vild. Det er nøgleordene for Deadpool. Den længe ventede filmatisering af den noget utraditionelle superhelt, er her endelig. 

Brandvarm action med eksplosioner der blæser en tilbage i biografsædet. 

Deadpool er nemlig filmatisering af superhelte-tegneserien, fra X-Men mutant universet. 

Eks-soldaten, Wade Wilson, får pludselig, mens hans liv er en dans på roser, konstateret uhelbredelig kræft. Han opsøges en aften af en mystisk mand, der påstår at kunne helbrede ham, men kun på den betingelse at han gøres til en superhelt, et ultra stærkt våben. Wade afviser ham først, men for kærestens skyld, vælger han alligevel at tage afsted en nat i troen om, at det redder både ham og hans fremtid med kæresten.

Det går selvfølgelig ikke så let, og efter en masse lidelser er Deadpool født. Men han ligner ikke just en million mere, og det må han gøre noget ved, før han kan opsøge kæresten igen. Men kun én mand har kuren, nemlig den mand, der skabte Deadpool.

Bryder den fjerde væg 

Historien bliver fortalt på en vanvittigt underholdende, sjov og frisk måde med Deadpool, som fortæller sin egen historie for os med humor og spark. Deadpool ved, at han er en tegneseriefigur, ligesom han også tegner sig selv. Han bryder den fjerde væg væk og taler direkte til os, sit publikum. Mere meta bliver det ikke! 

Filmen er fyldt med lækre skarpe og hurtige referencer fra andre film og specielt fra superhelteverdenen. Det er lækkert, især for fans og nørder. 

Vanvittigt voldelig

Fantastisk humor, der solidt skygger for den hardcore vold. Men når det bliver for barsk for os pulikum, tager Deadpool lige fat i kameraet og drejer os væk fra volden. Dog får vi alligevel lov at se ham både halshugge, og gennembore, sine katana sværd igennem skurke... 

Godt skrevne jokes og en dialog, der virker bedst på engelsk. Derfor er det heldigt, at den danske oversættelse sidder lige i skabet.

Brandvarm action med eksplosioner der blæser en tilbage i biografsædet. Sjældent har en film fået et publikum til at grine så højlydt, og ukontrolleret, nonstop. Specielt ikke af en superheltefilm. Det skulle da lige være Kickass, som er det tætteste vi kommer på konkurrence med Deadpool, i form af en nytænkt superheltefilm. 

Det er i øvrigt ikke første gang at Ryan Reynolds trækker i superheltedragt. Første gang var nemlig, i den allerede glemte Green Lantern, hvilket han selv elegant og smart referere til i indledningen. 

Deadpool er både hyldest og opsang til superheltefilmene, på en og samme tid.