15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et sydafrikansk morads

Et sydafrikansk morads

Margie Orfords "Fars pige" er noget så sjældent i Danmark som en sydafrikansk krimi.

1 af 1

I Cape Town står en seks årig pige og venter på at blive hentet af sin mor efter ballettræning, da en bil ubemærket dukker op. Pludselig er pigen væk. En af mange.

Mistanken falder på hendes far, den hidsige kommissær Reidwaan Faizal, som er hårdkogt chef for politiets bandeenhed i Cape Town og ligger i skilsmisseforhandling med konen. Han er desperat efter at komme i gang med eftersøgningen, men politiet mistænker ham for at være kidnapperen.

Suspenderet ser Faizal magteløst til, da eftersøgningen indstilles, og han beder dokumentar journalisten Clare Hart om hjælp. Hendes tv-dokumentar om forsvundne piger har gjort hende til en lokal berømthed. Hun har set, hvordan unge gangstere i Cape Towns ghettoer beviser deres værd ved at plage børn.

Herefter introduceres læseren for en brutal verden hvor bander, vold, narko og fattigdom dominerer. Man fornemmer tydeligt hvorledes korruption, racisme og kvindeundertrykkelsen fortsat er en del af det nye Sydafrika.

Claire Hart ved det bliver farligt og ulovligt at efterforske uden om politiet, og chancen for at finde barnet forværres minut for minut. Men hun ved også hvad der skal gøres, selv om hun risikere sit eget liv.

Plottet er rigtigt godt, og man får lyst til at fortsætte, hvad der heldigvis er mulighed for, da bogen er nummer tre i en serie på foreløbig fem, men den første herhjemme om Clare Hart. Nu er det bare at glæde sig til de næste foreligger på dansk.

"Fars pige" er en krimi af forfatteren Margie Orford, der var studenteraktivist under Sydafrikas undtagelsestilstand i 1985. Det var året, hvor hun blev arresteret, og hvor hun skrev sine sidste eksamensopgaver i fængslet. Hun er præsident for sydafrikansk PEN.

28. maj. 2015 - 14:40   03. jun. 2015 - 14:35

Bøger

Bjarne Nielsen
Anmelder
4

Margie Orford: "Fars pige". 360 sider, 250 kroner. Forlaget Lindhardt og Ringhof.