Revy er en sjov slags scenekunst. Og helt sin egen. Den kræver utrolig dygtige skuespillere. De skal kunne komikkens kunst. Være suveræne udi timing, have komisk udstråling og kunne ramme publikum med humoren.

Revy er en sjov slags scenekunst. Og helt sin egen. Den kræver utrolig dygtige skuespillere.

Det kan skuespillerne på Bakken i årets Cirkusrevy. Med Lisbet Dahl som legendarisk frontfigur, instruktør og skuespiller. Den lige så legendariske Ulf Pilgaard som fast følgesvend til Dahl gennem mange år. Derefter følger de efterhånden særdeles rutinerede herrer Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard. Og som debutant i år, og sikke en debut: Lise Baastrup.

Selve Revy-universet er en oplevelse i sig selv. Langt væk fra Det kongeliges Skuespilhus, eller mørke avantgarde teater-rum, sidder du som publikum til Cirkusrevyen i et stort telt i en grøn skov, ved en hurlumhej-forlystelses-Bakken. På slidte træstole, med et feststemt publikum, som VIL have noget at grine af. Så det gør vi. Vi griner og griner.

Hyldest til Dirch Passer

Årets Cirkusrevy, tager de største kegler på de genkendelige og de nostalgiske numre. Især hyldesten og potpourriet til Dirch, i anledning af at han ville være fyldt 90, er bevægende hyggeligt og genkendeligt. Dygtigt ramt af de medvirkende.

En pakke "De gammelkendte figurer", som Dahl og Pilgaard har gjort til danske klassikere, tager os med storm: Lisbeth Dahl som den paradoks-fyldte fest-sang-kvinde med selvudslettende overvurdering, og angrebsivrig fejl-timing i clinch med kapelmester Price, får tårerne til at trille ned af kinderne af grin. Ligeså Ulf Pilgaards Dronning, der siger upassende og for-Margrethe-utænkelige-sætninger tilsat aktuelle stik, udløser brølende latter som er kronen på mange, mange års revy-anciennitet. Et fænomen, der er værd at opleve live.

En platform for samfundssatire

På indholdssiden er revy-universet en platform for samfundssatire. Og årets Cirkusrevy kommer da også omkring. Lisbeth Dahl som Lars Løkke og Henrik Lykkegaard som Thulesen-Dahl har en skarp tekst at danse med fra en af sværvægterne udi tekstforfatteri: Carl-Erik Sørensen. Dansen går lidt trægt mellem de to spillere.

Anderledes skarp er samme forfatters hudfletning af Støjbergs integration, flot spillet af den unge Lise Baastrup, der i den grad brager igennem i årets revy. Et formidabelt talent, med herlig mimik og skøn sangstemme som vi får fornøjelsen af i en urkomisk fan-sang til Søren Pind.

Det hele foregår i et hvirvlende hæsblæsende tempo, med musik leveret af et dygtigt orkester og brudt op af en fantastisk dansetrup, der har deres egne ekvilibristiske numre.

Mere bid og humor

Der står ikke en sketch tilbage i erindringen, som lagde salen ned i bid og humor. Men mange sketch og emner som kan vokse med tiden: modne mænd der VIL forblive unge, klassisk forvekslings-komik, Københavner - fanatisk naturklagenævns - embedsmands i-protest-forflyttelse-til- Lemvig, syle spids karikatur af alternativ-behandler-plattenslager, musical-version af Danmarks første astronaut, stang-bacardi-fuld single-kvinde-tv-grill-køkken-tragedie, en indvandre-version af Osvald Helmuths: Konen, Kællingen, Madammen… og mange flere.

Har du ikke prøvet Cirkusrevyen, så er det klart en oplevelse værd, og kender du konceptet, og kan du jo se, hvad de har fundet på i år. Revyen har sit helt eget univers, med en stor respekt for publikum, og chance for uventede oplevelser fra scenen.