Historien om den isolerede, midaldrende rengøringskone Emma, der finder sammen med den unge indvandrer Musti, fortælles smukt levende og med mange forskellige kunstneriske virkemidler i eKleKtisK Teaterproduktions forestilling Angst æder sjæle op på Edison.

Rainer Werner Fassbinder skrev manuskriptet til sin film om en side af 70'ernes Vesttyskland, som især blev berømt på grund af dens sigende titel. Hans film ramte ind i en øm byld i et land, der havde inviteret millioner af gæstearbejdere indenfor, men samtidig nærede stor angst for de fremmede.

eKleKtisK Teaterproduktion har ført historien frem i tiden til Danmark i dag.

Emma (Ulla Henningsen) vover sig ind på fremmed land, i baren med de arabiske mennesker. Hun er en fremmed fugl på alle måder. I trods og måske omsorg bryder den irakiske flygtning Musti (Dar Salim) ud af sin flok i baren og kaster sig ud i en dans med Emma.

Forestillingen har de to i altoverskyggende hovedroller. Omkring dem er spillet bygget op, og derfor også de forskellige virkemidler: dans, musik, scenografi, video-kunst, lys, performance. Med få effektive greb skiftes scene, roller og stemning.

I en dans moppes Emma bogstaveligt talt ud af fællesskabet blandt de andre rengørings-”dansere” med gulvmopper, fordi hun har fundet sammen med en fremmed. Og i en meget poetisk og smuk scene smelter videoprojektion og skuespil sammen i en højere enhed i Emma og Mustis første intime møde.

Det kunne være endt som en frygtelig rodet affære med ufattelig mange ingredienser. I stedet fremstår Angst æder sjæle op som en helstøbt fortælling om angsten for det fremmede i os.

Men det er også historien om trangen og behovet for at høre til og høre sammen med. For angst æder sjæle op - ensomhed ligeså.