Der var knald på filosofien i årene mellem 1919 og 1929. Tankerne var vilde, ambitionerne høje og hos særligt fire nævneværdige filosoffer var originaliteten ikke til at overse.

Eilenberger sætter strøm til filosofferne, så de ikke længere fremstår som grå papfigurer af ren tanke og abstraktion.

Det mener den tyske skribent og filosof Wolfram Eilenberger, som i den nyligt frygteligt gode oversatte Troldmændenes tid lykkes med at overbevise os om netop det. Og det er meget mindre støvet, kedeligt og luftknapt end det lyder til.

I Troldmændenes tid laver Eilenberger et imponerende og pædagogisk forbilledligt tværsnit ned gennem periodens mest banebrydende tanker, som de kom til udtryk hos Martin Heidegger, Ludwig Wittgenstein, Ernst Cassirer og Walter Benjamin.

Tiden kalder på tanker

Mellemkrigstiden kaldte på nye analyser, indsigter og måder at se verden på, og for de fire filosoffer var det altafgørende at lave et radikal brud med stort set hele vores tænkemåde.

For Heidegger bestod det i et større fokus på tid og endelighed. For Wittgenstein var det vigtigt at markere sprogets grænser. Og for Cassirer kom det an på analysen af vores verdensbilleder. Benjamin forsøgte at grave under de herskende sprognormer og vise deres utilstrækkelighed.

Radikale tanker, der ikke kun gav massiv genlyd i filosofihistorien, men også i alskens andre faglige discipliner.

Biografi og filosofi

Eilenbergers fremstilling af deres tanker er i nogenlunde øjenhøjde med de fleste læsere – selvom man er bedre stillet, hvis man har bladret et par sider i et filosofileksikon. Og hvis man ser bort fra stedvis ubehjælpsomme sætninger og manglende udredninger af den historiske kontekst, er Troldmændenes tid en glidende læseoplevelse. Hjulpet godt på vej af det biografiske indhold, som i bogen spiller en lige så stor rolle som det spændende tankegods.

Det levede liv, med seksualitet, pengenød, intriger og alle mulige andre alt for menneskelige erfaringer og oplevelser, står side om side med filosoffernes berømte tanker. Eilenberger sætter strøm til filosofferne, så de ikke længere fremstår som grå papfigurer af ren tanke og abstraktion, men også ses i al deres kødelighed, desperation og begær.

En født klassiker

Det ville være forkert at kalde det underholdende læsning. Der er nogle af de fire mænds oplevelser og valg simpelthen for tragiske og depressive. Men det er interessant og spændende, som når biografier er bedst. For, som gennemgangen af de fire filosoffer viser, har livet en indflydelse på tanken. Og tanken har en indflydelse på livet. Hvordan Eilenberger får koblet de to ting sammen, uden undervejs at miste pust, gejst og overblik, er ganske enkelt imponerende.

Eilenberger har skrevet en utraditionel og populærvidenskabelig filosofihistorie, som er et kærkommen alternativ til meget andet af det, der ellers er skrevet om de fire filosoffer. Og hvilket alternativ! Og hvilken befrielse at læse uden überakademiske korsetter.

En filosofihistorisk klassiker er født. Intet mindre.