I 1988 bukker militærdiktaturet i Chile under for et folkeligt og internationalt pres og udskriver en folkeafstemning. Chilenerne skal stemme enten "Sí" eller "Nó" til otte år mere med general Augusto Pinochet som landets suveræne leder.

Egentlig er der tale om formalia, forsikres vi i filmen af styrets repræsentanter. Selvfølgelig vælger folket deres kære leder. Men af hensyn til det internationale omdømme er man desværre blevet nødt til at give nej-siden 15 minutters på stats-tv om dagen op til valget. Og her øjner nej-sigerne chancen.

Med hjælp fra den kommunistiske kampagneleder José Tomás Urrutia (Luis Gnecco), bliver den succesfulde unge reklamemand René Saavedra (Gael García Bernal), søn af en eksileret politisk aktivist, bedt om at hjælpe til med kampagnen.

Men Saavedra foreslår en ny og radikal indgang til arbejdet med kampagnen: man skal rent faktisk forsøge at vinde folkeafstemningen! Til det skal man bruge reklamebranchens kneb, og i stedet for at skælde ud på Pinochet, skal man hellere "brande" nej'et med en regnbue (!). Efter megen tænders gnidsel får han sin vilje, og med sloganet "Chile, glæden er på vej!" tager de landet med storm.

Nó er som sådan en hyggelig og ganske hamløs film og fred være med det. Man kunne godt have ønsket sig, at filmen også behandlede det folkelige internationale pres på Pinochets styre, men præmisen for filmen er nu engang, at den handler om kampagnens tilblivelse. Det er ok, men det gør også bare, at den ikke hæver sig til at være andet end en sød fortælling.

Gael García Bernal, der også spillede en ung Che Guevara i Motorcykeldagbogen (2004), gør det udmærket og giver et fint indtryk af Saavedras kvaler og konsekvenserne for hans familie, da Pinochet-styrets bøller opdager, at han er indvolveret i kampagnen.

Men desværre skæmmes filmen af det noget uforløste forhold mellem Saavedra og hans kone (ekskone? Det vides ikke helt) og det faktum, at hele filmen er skudt i et format, der skal få det til at ligne datidens. Det er en sjov effekt de første ti minutter men bliver mest bare irriterende i længden.