I april sidste år udkom bogen "Det bedste bud", skrevet af den Cavling prisbelønnede journalist Anders-Peter Mathiasen.

Titlen på bogen, der handler om privatiseringen af Dong, er dobbelttydig. Den henviser ikke blot til sælgers – daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydons – påstand om, at salget gik til det bedste finansielle bud givet af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, men også til det røgslør, der samtidig blev lagt ud, for at forhindre folketing og offentligheden i at få demokratisk indsigt i forløbet.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt bogen har fyldt i den politiske offentlighed. Den blev offer for ’fortielsens politik’.

Indtil Enhedslistens Frank Aaen får statsrevisorerne med på en undersøgelse af salgsprocessen (Arbejderen d. 12. august), fremstår Mathiasens bog som det bedste bud på en rekonstruktion af, hvad der i den hellige privatiserings navn skulle gennemføres, selvom det måske slet ikke var nødvendigt.

Dramatisk historie

Anders-Peter Mathiasen lavede sammen med kollegerne Maria C. Andersen og Michael Klint DR1-dokumentaren "Dong bag kulisserne", der blev vist i august 2014. Heri afsløres det, at danske ATP tidligt i forhandlingerne havde givet et tilbud, der kunne matche, hvad vi ved om Goldman Sachs tilbud, men blev afvist af regeringen, det vil sige Bjarne Corydon.

Anders-Peter Mathiasen skriver i forordet: "Historien viste sig også større og langt mere dramatisk, end hvad der kan rummes i en times tv, og derfor gik jeg videre med at skrive denne bog", som hverken Bjarne Corydon, Dong eller Goldman Sachs, har ønsket at bidrage til. Da bogen så vidt vides heller ikke har affødt injuriesøgsmål, må vi indtil videre formode, at følgende svar på nogle af bogens centrale spørgsmå er korrekte:

1. At det var en personlig konflikt mellem bestyrelsesformand Fritz Schur og administrerende direktør Anders Eldrup begyndende helt tilbage i 2002, der 10 år senere fører DONG ud i en (overlevelses)strategi, der fører til Goldmann Sachs indtræden i ejerkredsen med 19 procent af aktierne og forgylder en lille udvalgt skare af medarbejderne ikke mindst administrerende direktør Henrik Poulsen.

2. At Bjarne Corydon først informerede regeringens topministre mindre end et døgn før de skulle godkende aftalen.

3. At finansministeriet ikke inddrog international ekspertise og rådgivning i værdisættelsen af selskabet før aftalen om kapitaludvidelsen blev skrevet under.

4. At det var finansministerens forsøg på at redde sit renommé i offentligheden, at pensionskasserne fik en andel, men som også resulterede i, at Dong med 13 milliarder fik næsten dobbelt så meget i kapitalindskud end de ’nødvendige’ 6-8 milliarder kroner.

Frank Aaens håb om en rigsrevisions undersøgelse af forløbet bygger dog på to skrøbelige forudsætninger "hvis Dansk Folkeparti står fast, og SF får Peder Larsen (formand for statsrevisorerne udpeget af SF) bragt til fornuft."

Vi kender alt for godt DFs’ ståen fast’, men skulle det ske, bliver Peder Larsen og de andre statsrevisorer fra DF, S, R, V og K svære at overtale, da de i bogen beskrives som nyttige idioter i intrigen, der havde til formål at fyre Anders Eldrup og sætte en stopper for Dongs strategi for vindkraft.

Fortielsens politik

Bogen affødte prompte en ’berigtigelse’ fra Dong, som opdateres i juni 2014 for at gå i rette med pressens dækning og opfølgning på bogen. Det var forventeligt, at denne frikender Dong, men det er imidlertid bemærkelsesværdigt, hvor lidt bogen har fyldt i den politiske offentlighed. Den blev offer for ’fortielsens politik’, som er blevet magthavernes middel til at forhindre offentligheden indsigt i tvivlsomme beslutninger. Det bør der ændres på, nu hvor børsnoteringen viser, at værdien af Dong på to år er blevet fordoblet.

I tillæg til bogens ubesvarede spørgsmål, kommer der nye til: Hvad er det for et tryllemiddel, Goldman Sachs har tilført bestyrelsen, og hvad er det lige direktør Henrik Poulsen har tilført strategien, så satsningen på grøn energi nu er vejen frem? Spørgsmål som en kritisk presse og venstrefløjen bør stille.

Forlaget Hovedland, som nu har overtaget bogen fra People´s Press, kunne donere et frieksemplar til hvert af Folketingets 179 medlemmer, så bogen kan indgå i partiernes interne evalueringer af offentlighedsloven betydning for den demokratiske kontrol af politiske beslutninger. Bogen er ikke kun pligtlæsning for Arbejderens læsere, den er forrygende godt skrevet og spændende som en god thriller. Køb og læs den.