Kaj Kleist (f.1943), der var en af de førende embedsmænd fra Grønlands elite, ser nu som pensionist tilbage på et liv i spidsen fra hjemmestyret. Han har som embedsmand for toppolitikerne siddet helt inde i det grønlandske samfundssystems maskinrum.

Krøniken er en velskrevet historisk odyssé gennem 65 år fra Grønlands tid som koloni i lommen på Danmark over indførelse af hjemmestyret til det selvstyre, som Grønland nu er.

Gennem en kvindelig skribent fortæller Kaj Kleist, hvordan han helt fra begyndelsen tilhørte Grønlands elite som præstesøn. Han uddannede sig sidenhen til skolelærer med mange afstik til Danmark, for til sidst at ende som topembedsmand i hjemmestyret.

En grønlandsk odyssé

Krøniken er en velskrevet historisk odyssé gennem 65 år fra Grønlands tid som koloni i lommen på Danmark over indførelse af hjemmestyret til det selvstyre, som Grønland nu er. Kaj Kleist var toppolitikernes grå eminence i en spændende tid, hvor Grønland har vekslet mellem nationalisme, nationalromantik, og stigende international orientering. Sprogdebatten – dansk og grønlandsk – huserede også med mellemrum. Således også alkoholproblemer, og grønlændernes ofte underlegne rolle i forhold til tilkaldt arbejdskraft.

Kaj Kleist er meget ærlig og frimodig i sine beskrivelser og meningstilkendegivelser. Ikke mindst når det handler om politiske skandaler, og den skiftende holdning fra nationalisme til en mere international og global relation til omverdenen. Han tager afstand fra den nationalromantisk bygderomantik, som blev voldsomt dyrket af en landsstyreformand, der kun talte grønlandsk og overlod beslutninger i forbindelse med det gryende ”råstofeventyr” til sine kollegaer og embedsmænd.

Mineraleventyrets fald

Kaj Kleist er meget stolt over Grønlands stigende selvstændighed. Han fortæller også om de euforiske år med råstofeventyret: Mineraler for milliarder, det sorte guld på havbunden… Firmaer verden over kom til Grønland for at anlægge miner, lave olieboringer med mere. Men Grønlands historie er også brolagt med mislykkede industrieventyr, der skulle supplere indtægterne fra fiskeriet. Samtidig er det sket med primært tilkaldt arbejdskraft.

Et efter et er mineraleventyrets projekter faldet til jorden. Var de blevet til noget, ville de måske have været grundlag for Grønlands nationale uafhængighed, men det i ville i så fald være sket på bekostning af den grønlandske befolkning. For eksempel kalkulerede myndighederne med  at ansætte 3000 kinesere til minedrift. Det havde betydet, at den grønlandske arbejderklasse igen-igen ville komme til at stå som statister og tilskuere til det mirakel, der altså udeblev.

Umulig suverænitet

Kaj Kleist reflekterer meget over Grønlands situation. Han mener, at der er meget at være tilfreds med i Grønlands udvikling. Men han er alligevel nået til den erkendelse, at Grønland med sine 56.000 indbyggere ikke vil være i stand til at opnå totalt uafhængighed og national suverænitet.

"Kajs Grønlandskrønike" er en velskrevet bog, takket været Susanne Christiansen, der har skrevet den i samarbejde med Kaj Kleist. Susanne Christiansen er uddannet historiker og journalist i DR.