Before-serien er frugten af et nært samarbejde mellem instruktør, Richard Linklater, og hovedrolleindhaverne, Ethan Hawke og Julie Delpy, som alle har deltaget i manuskriptudviklingen.
Det specielle ved serien er, at den faktiske tid, der er gået mellem filmenes udgivelse, svarer til den tid, der er gået i karakterernes liv.
Der er tale om rendyrkede talk movies uden et særligt fremtrædende plot eller de store dramatiske begivenheder. Fokus er forbeholdt karakterernes samtaler og (lomme)filosofiske diskussioner leveret med overbevisende naturlighed.
I Before Sunrise møder amerikanske Jesse (Ethan Hawke) og franske Celine (Julie Delpy) hinanden på en togrejse og vælger at tilbringe én romantisk dag sammen i Wien.
I Before Sunset støder de på hinanden igen i Paris. Jesse skal egentlig nå et fly til USA, hvor kone og barn venter ham, men meget tyder på, at han ender med at blive hos Celine.
Det bekræftes i Before Midnight, hvor parret nyder sommerferien på en smuk græsk ø med deres tvillingedøtre og nogle venner. Men alt er ikke fryd og gammen.
Hvor de to første film fokuserede på den spirende forelskelse og den intense forbindelse, der kan opstå mellem to mennesker, er den tredje film knap så romantisk.
Den skildrer forholdet efter nyforelskelsen; et forhold, der er arret efter ni års opture og nedture og bærer på nogle uudtalte konflikter og irritationer. Det kulminerer i en uundgåelig konfrontation, der sår tvivl om forholdets fremtid.
Skænderiscenen, der optager den sidste tredjedel af filmen og i sine grummeste øjeblikke ligner en lightudgave af en Bergman-film, er eksemplarisk for filmens største kvalitet: Den ualmindeligt velskrevne dialog.
Det er dog kedeligt, at mange af problemerne beror på nogle temmelig fortærskede ideer om, at mænd er på én måde og kvinder på en anden. Der kunne man godt ønske sig lidt mere opfindsomhed.
Men alt i alt er Before Midnight et fornemt bidrag til serien, og skulle trekløveret, Linklater, Hawke og Delpy præsentere en opfølger om ni år, skal jeg helt sikkert se med.